RSS - lad nyhederne komme til dig 2
Abonnér på indhold til din nyhedslæser
Sidst fik du oprettet en RSS-læser konto, men der er ikke så meget sjov ved "so ein Ding", før du begynder at abonnere på nogle nyheder.
Hold øje med disse ikoner - eller nogle der ligner - på dine favorithjemmesider, hvis du er i abonnements-overvejelser.

Herefter er fremgangsmåden afhængig af, hvilken browser du anvender - Firefox eller MS Explorer. Du bestemmer...
Så er det din tur - en første øver
Firefox metoden
Det er den enkleste metode.
Altså:
1) Åbn Firefox
2) Gå til Google Reader siden og log dig på
3) Find så en side, som tilbyder RSS-abonnement. Vælg f.x. for nemheds skyld forsiden på bibliotekets hjemmeside (www.helsbib.dk), hvor der er 2 muligheder at vælge imellem - Tekst, lyd & billede og Pressemeddelelser. Klik på et af RSS-ikonerne, og der dukker en side op á la denne:

4) I sidehovedet vælges Abonnér på dette feed ved hjælp af Google Reader. Klik på knappen Abonner nu. Og vælg på ny side knappen Add to Google Reader. Voilá.
Google Reader
Google Reader siden er inddelt i 3 vigtige sektioner:
1) Venstremenuen, hvor titlerne på dine RSS abonnementer kan ses
2) Hovedvinduet, hvor du henter dine abonnementer ind
3) de tre funktionsknapper Expanded view (overskrifter + beskrivelse), List view (overskrifter) og Feed settings (her kan du bl.a. slette abonnementer: vælg unsubscribe).

Blog RSS
Det er også Firefox du skal bruge, hvis du ønsker at abonnere på nye indlæg fra en eller flere af dine kollegers blogs. MS Explorer 6.0 som de fleste pc´er er udstyret med kan ikke rigtig håndtere RSS fra jeres blogs.
Følg fremgangsmåden ovenfor - dvs. åbn Google Reader, find en blog du vil abonnere på, spring nederst til siden og klik på linket Abonner på: Indlæg (Atom). Selvom det lyder lidt halvfarligt, så åbnes siden Abonnér på dette feed. Vælg Google Reader og den er hjemme.
Ps: "Atom" er et andet ord for RSS. Det anvendes ikke i samme udstrækning som RSS.
MS Explorer metoden
1) Find en side, som tilbyder RSS-abonnement (Se efter RSS-ikonet).
2) Klik på ikonet og en ny side åbnes. Kopiér herefter url´en i browserens adressefelt. Du kopierer ved at markere adressen med musen og trykke Ctrl+c.
NB: Hvis du - som de fleste ansatte anvender Explorer 6.0 - vil der
ses en række underlige tegn og gerninger i selve
browservinduet (kode) - tag dig ikke af det. Det vigtige er den url, der er
indsat i adressefeltet. Det er den, der skal kopieres.
Explorer 7.0 viser ligesom Firefox de enkelte poster i feedet i browservinduet.

3) For at tilføje RSS-feedet til Google Reader skal du logge på og klikke på knappen Add subscription i venstremenuen. Sæt feed-adressen ind ved at taste Ctrl+v - Klik på Add. Så er du kørende.
Flere øvelser
Se dig nu om efter RSS feeds fra områder, der interesserer dig. Hvad med biblioteksvæsenet f.eks.?
RSS fra folke- og netbiblioteker
En hel del folkebiblioteker tilbyder i lighed med Helsingør Kommunes Biblioteker deres brugere, at de kan holde sig a jour med nye bøger, arrangementer og lignende via RSS. Nogle netbiblioteker tilbyder ligeledes RSS - blandt andet Bibliotekernes Netguide, Litteratursiden, Musikbibliotek.dk og Rejsebibliotek.dk.
Bibliotekernes Netguide gør det muligt at abonnere på nye netressourcer indenfor bestemte emnekategorier. Test eventuelt denne service og vurdér, om du kan bruge den i dit daglige arbejde.
NB: På nogle af ovennævnte bibliotekssider står, at du skal downloade et program for at kunne se og holde styr på dine abonnementer. La´ vær med det - hold dig til Google Reader.
RSS fra baser
En af nyhederne i den seneste udgave af DDELibra er RSS. Oplysninger om nye bøger, cd´er og andre materialer kan hermed hentes direkte til brugernes eller bibliotekarernes pc´ere. Det er altså ikke længere nødvendigt at vende basen eller nyhedslisterne på hjemmesiden for at tjekke nyanskaffelser.
Du kan bruge RSS i denne forbindelse på 2 måder: Enten med udgangspunkt i en søgning eller ved at klikke sig ned gennem emnestrukturen. Prøv selv!
Abonner på 23 ting kursusmateriale
Det er en god idé at abonnere på RSS-feed´et fra kurset. Så får du nemlig besked hver gang, der kommer nye kursustemaer.
Fra nu finder du nederst på kursussiderne ikon /link til kursets RSS feed.
Følg
fremgangsmåden ovenfor.
Et godt råd...
Hvis du ikke ønsker at drukne i nyheder skal du max. satse på at abonnere på 10 RSS-feeds i starten. Ingen ønsker at udsætte sig selv for information overload....
Og husk lige dagbogen...
Husk som altid at dele dine nyvundne erfaringer med dine kolleger. Altså videre til bloggen og delagtiggør os andre i dit møde mit RSS-verdenen.