Chat-programmer
Messenger & Yahoo Messenger
Messenger er et af de ældste og mest brugte chatprogrammer på nettet. Den nyeste version Live Messenger kalder Microsoft selv uden at rødme for "verdens bedste sociale værktøj på nettet". Med Live Messenger på din pc kan du ikke alene chatte, men også have videosamtaler, dele filer og sende mobilbeskeder.
Yahoo forsøger at følge trop med deres Yahoo Messenger, som stort set har samme funktioner. Men Microsofts Messenger har længe holdt skansen som "kongen" på området med over 160 mio. brugere.
Google Talk
Det kan næppe komme bag på nogen, at Google forsøger at blande sig og give dem kamp til stregen. Det sker med gratis-programmet Google Talk, som havde premiere på nettet for et par år siden.
Google Talk minder i høj grad om Microsoft Messenger, hvor du selv tilføjer de
venner,
du ønsker at chatte eller snakke med. Det er hermed muligt at sortere folk fra,
som du ikke har lyst til at have kontakt med.
I vores udgave af 23 ting har vi valgt Google Talk som det chatprogram, du kan prøve kræfter med. Messenger har en langt større markedsandel. Det kan ikke bestrides. Men programmet er forsynet med en del sikkerhedsproblematikker, som bl.a. har medført, at det ikke er tilladt at anvende det i Helsingør kommunes institutioner.
I andre kommuner eksisterer ikke et lignende forbud. Bl.a. anvendes Messenger af en række københavnske biblioteker i publikumsdialogen.

Så er det din tur
Der er 2 måder at teste Google Talk på:- Du kan satse på at bruge en gadget-løsning. ("dimser"=gadgets lærte du om under ting 5: Personlige forsider). Har du en Google startside -iGoogle - kan du tilføje Google Talk her. Altså ingen decideret programinstallation. Denne metode er den nemmeste, hvis du bare lige skal snuse til et chat-program.
- Du kan vælge at installere programmet Google Talk på din pc. Denne løsning giver flere muligheder ud over chat-kanalen: deling af filer med de venner eller kolleger, der er tilsluttet og "telefonisk" kontakt over nettet. Det sidste kræver, at I begge har et headset med mikrofon.
Gadget løsningen
Følg dette link: www.google.com/talk

- Hvis du ikke har en iGoogle side klikker du på linket Launch Google Talk Gadget og opretter en Google Talk konto. Herefter skal du finde nogle chat-venner (se nedenfor).
- Hvis du derimod har oprettet en iGoogle-side logger du på.
- Vælg Tilføj indhold (øverst til højre).
- Herefter skriver du Google Talk i søgefeltet Søg efter gadgets
- Vælg tilføj
- Find Google Talk på forsiden og begynd oprettelse af din Google Talk konto
Download løsningen
Du downloader Google Talk ved at følge dette link: www.google.com/talk
- En side dukker op med en grå box med budskabet: Thank You for downloading Google Talk. Click here if your download does not begin automatically". Så skulle processen ikke gå i gang af sig selv, er du selv nødt til at hjælpe lidt på vej.
- Herefter bliver du tilspurgt: "Vil du køre eller gemme denne fil?" Klik "Kør".
- Download påbegyndes efterfulgt af spørgsmålet "Vil du køre denne software?" "Kør" igen.
- Så skal du godkende licensebetingelserne - "I agree".
- I billedet Completing the Google Talk Setup Wizard" klikker du "Finish".
- Programmets åbningsbillede popper herefter op. Når du forsøger at logge ind med dine Google-konto data: Username og Password bliver du mødt af denne pop-up (medmindre du udenfor den aktuelle kursussammenhæng har oprettet en Google Talk konto)

Budskabet er, at du er logget korrekt ind, men mangler at oprette en Google Talk konto. Derfor skal du klikke på here og fuldføre denne opgave. Til sidst indbyder du nogle chat-venner.
Trim Google Talk - hvis du har installeret programmet
Du indstiller din Google Talk i Settings (øverst til højre på forsiden). Her kan du bl.a. fjerne den automatiske opstart af programmet, som er valgt for dig. Dvs. at Google Talk starter som det første, når du tænder din pc. Det er ikke sikkert, at du synes det er det smarteste.
I stedet kan du altid starte Google Talk fra den såkaldte proceslinje (den underste grå windowsbjælke på din skærm. Her ses nu en lille grå taleboble (Google Talk ikonet). Klik på den og Google Talk går i luften.
Google Talk ikonet ses yderste til venstre.
Find dine chat-venner
For at få glæde af Google Talk skal du have fat i nogle kontaktoplysninger på de venner, du ønsker at chatte med. Google Talk bygger ikke uventet på mailadresser, der allerede findes registreret i firmaets mailprogram Gmail. Men fortvivl ikke, du kan sagtens invitere venner, som bruger andre mailsystemer. De får tilsendt en invitation med budskabet om at lade sig registrere.
Når du ønsker at tilføje venner, brug knappen Add (Tilføj) på programmets forside.
Hold musen hen over en af dine kontakter, du vil chatte med.
Kontakter der er online vises med en grøn prik udfor navnet. Når du har skrevet en besked, sendes den af sted ved at trykke på Enter tasten.

Kast dig ud i en omgang chat med nogle kolleger. God fornøjelse.
Del dine chatoplevelser med os andre på din blog...