Spring over navigation

Sådan fornyer du dine lån

17 januar 2011 af Anonym
Hvis du vil forny dine lån skal du logge ind på hjemmesiden for at få adgang til din lånerprofil og lånerstatus.

Sådan gør du

1) Skriv låner- / cpr-nummer og adgangskode i de 2 felter, som findes øverst til højre på alle sider. Og klik herefter på knappen LOG IND.

2) I det billede, der herefter kommer til syne, klikker du på Hjemlån for at komme til oversigten over, hvad du har lånt fra biblioteket.

NB: En gul advarselstrekant signalerer, at et eller flere af dine lån har overskredet sidste afleveringsdato.

3) I oversigten over dine lån vises først de eventuelle lån, der har overskredet seneste afleveringsdato. Derefter følger resten af dine lån.

4) Du kan vælge at forny enkelte lån eller dem alle sammen.

A) Hvis det kun drejer sig om enkelte lån, du ønsker at forny, klikker du i den firkantede tjekboks til venstre for titlen. Du afslutter med at klikke på knappen Forny hjemlån.

NB: Hvis der er et rødt kryds i tjekboksen, betyder det at du ikke kan genlåne materialet. Det kan skyldes, at der er andre brugere i kø. Eller at du har fornyet materialet i den maximale låneperiode (= 90 dage).

B) Ønsker du at forny alle materialer, klikker på blot på knappen Forny alt.