Ib Spang Olsen (1921-2012)
Ib Spang Olsen (1921-2012)
Måske er han allermest kendt for netop det: illustrationerne til Halfdan Rasmussens rim og remser, hvor Halfdans ABC er en sand klassiker: Bogen udkom i 1967 og er trykt i utallige oplag - de fleste børn i dette land er vokset op med den, og den er med på Kulturministeriets Kanonliste. Halfdans ABC er bygget op om alfabetet, og hvert bogstav har sit vers og sin egen fabulerende illustration, f.eks. det om bogstavet T:
Tulle tog til Tikøb
købte tulipaner,
købte to, købte ti,
købte tu, købte li,
købte tulipaner,
hos en indianer
Farvemættede tegninger kan også nydes i illustrationer til nordisk mytologi og H.C. Andersens eventyr, f.eks. Nissen hos spækhøkeren.
Et andet af Ib Spang Olsens kendetegn, den bløde blyantstegning, er udfoldet i sensuelle tegninger af frodige kvinder - se f.eks. Sheik Nefzaouis Den duftende have og tobindsværket Danske folkeviser - og i stemningsmættede gengivelser af børn, landskaber og steder – tænk bl.a. på erindringsbogen Lille dreng på Østerbro og bøger af Ebbe Kløvedal Reich, Martin A. Hansen, Frank Jæger, Tove Ditlevsen og Mark Twain. "Han tegnede og kærtegnede alt, hvad han så. Der var en glæde over alt", sagde digteren Søren Ulrik Thomsen i sin hyldesttale til Ib Spang Olsen på 90-årsdagen sidste år. Det var lykkedes at få Spang Olsen til at tage opgaven med at tegne til Thomsens digtsamling Det værste og det bedste, selvom han i første omgang afviste med ordene "Jeg er blevet for gammel til at gå ud og koge for folk".
Børnebøger havde nu hans særlige hjerte – han nåede at udgive omkring 25 med både egen tekst og illustration, bl.a. Det lille lokomotiv, Kiosken på torvet, Mosekonens bryg, Drengen i månen, Kattehuset og Min bold.
Kort biografi
Født i 1921 på Østerbro i København. Faren var gartner i Københavns Kommune, moren styrede hjemmet. Debuterede i 1942 som bladtegner i Social-Demokratens tillæg 'Hjemmets Søndag' i 1942, men havde – af ren kedsomhed - tegnet skitser i margenen af sine skolebøger siden de små klasser i Vognmandsmarkens Skole. Lærereksamen i 1943, derefter uddannet på Kunstakademiet 1944-49. Han mestrede også en række grafiske teknikker, f.eks. opfandt han heliografikken, en teknik som gjorde at man kunne trykke originalgrafik i bogtryk og offset.
Lærer på Bernadotteskolen i 1952-1961, gennem hele livet socialt og politisk engageret og bl.a. formand for Kulturministeriets Arbejdsgruppe om Børn og Kultur 1982-1990 og medlem af Akademirådet.
Gift med billedkunstner Nulle Øigaard, som han boede sammen med i Bagsværd.
Ib Spang Olsen modtog mange priser, den største er uden tvivl den internationale H.C. Andersen-medalje, som kun 3 danskere har fået (de andre er forfatteren Cecil Bødker og illustratoren Svend Otto S.).
Relateret indhold
Kategorier
-
(0)
-
(0)
-
(13)
-
(1)
-
(0)
-
(0)
-
(9)
-
(0)
-
(0)
-
(0)
-
(1)
-
(0)
-
(2)
-
(2)
-
(1)
-
(1)
-
(0)
-
(0)
-
(4)
-
(0)
-
(0)
-
(0)
-
(6)
-
(1)
-
(1)
-
(1)
-
(0)
-
(11)
-
(0)
-
(0)
-
(1)
-
(3)
-
(0)
-
(1)
Seneste kommentarer
- Jeg har brugt Bibzoom
1 uge 3 dage siden - Jeg håber at Helsingør
2 uger 4 dage siden - Rystende bagstræberisk at
2 uger 4 dage siden - Jeg er også ked af at I
3 uger 4 dage siden - Trist, at I vælger fremtiden
3 uger 4 dage siden - Hej Hels. bib.
Jeg er
3 uger 5 dage siden - uha det tegner ikke godt for
4 uger 6 timer siden - Syntes der er virkelig
4 uger 3 dage siden - Helt enig, ikke til at bruge
4 uger 6 dage siden - Fantastisk med aften- og
7 uger 6 dage siden

Ingen har kommenteret dette indlæg – log ind for at skrive kommentarer.