"Kyndelmisse slår sin knude" betyder, at det er streng frost – sætningen kommer fra Steen Steensen Blichers tekst til sangen 'Det er hvidt herude', mens "... nu kom Kjørmes-knud" er en jysk version af ordet 'Kyndelmisse' – udtrykket optræder i Jeppe Aakjærs 'Sneflokke kommer vrimlende'.
Kyndelmissedagen er vinterens vendepunkt, for tidligere regnede man vinteren fra 1. november til 1. maj. Kyndelmisse er derfor en markering af Midvinter.
Selve ordet 'kyndelmisse' er relateret til lys: det kommer af 'kynde' = tænde. 'Kyndel' betyder på gl dansk 'fakkel', og det latinske udtryk 'missa candelarum' betyder 'lysenes messe'.

Kyndelmisse – traditioner
Der er knyttet en mængde traditioner til Kyndelmisse: 2. februar var dagen, hvor bonden gennemgik sit forråd, halvdelen skulle helst være tilbage på dette tidspunkt. Frugttræerne blev pisket med tynde ris for at sikre en god frugthøst, og mange steder praktiseredes rituel midvinterpløjning - pigen bag hestene og karlen med ploven. Det skulle sikre gode afgrøder.
Kyndelmissedagen blev markeret med god mad og drikke. 'Kjørmes-gilde' var sammenskudsgilder. På selve Kyndelmissedag spiste man pandekager eller æbleskiver for at sikre en god byghøst. Nogle steder spiste man af julebrødet, som ville forhindre hovedpine og hugormebid. Andre steder spiste man flæsk, som skulle modvirke rygsmerter. Spiste man ikke flæsk til Kyndelmisse, skulle man i skoven "for at bide snegle", et udtryk for sult.
Skikken omkring Kyndelmisse fortsatte langt op i 1800-tallet.
De senere år er der igen kommet en interesse for den gamle Midvinter- og lysfest, og Kyndelmisse fejres flere steder, både i form af gudstjenester og med bredere anlagte arrangementer. Således har en by som Køge fået tradition for at fejre Kyndelmisse med stribevis af arrangementer over det meste af et døgn.

Kyndelmisse – varsler
Dagen blev brugt til at tage varsler for det kommende år:

Hvis det blæser...
så atten kællinger ikke kan holde den nittende ved jorden, forsvinder kulden snart.
Hvis det er tøvejr...
vil høsten blive god (Kjørmes tø er så godt som 100 læs hø)
Hvis det sner...
kommer våren tidligt
Hvis lærken høres første gang...
kommer våren tidligt
Hvis et pindsvin kan se sin egen skygge
varer vinteren 6 uger endnu
Hvis grævlingen kigger ud af sit vinterhi for første gang...
og det er gråvejr og mildt, så bliver den oppe, og vinteren er ved at være forbi, mens den skynder sig ned i hulen igen, hvis det er klart vejr.

Kirken og kyndelmisse
Oprindelig er Kyndelmisse en katolsk helligdag, som har været fejret siden o. år 500, men som i virkeligheden er en videreførelse af en gammel hedensk renselsesfest og sonefest for de døde. Festen blev afholdt i februar måned. Det latinske ord 'februo' = renser (i religiøs betydning). Som katolsk helligdag blev Kyndelmissedagen fejret som minde om den dag, da Jesus blev fremstillet i templet 40 dage efter sin fødsel, og til minde om Marias Renselsesfest. Lukas-evangeliets kapitel 2, vers 22-40, om Jesus, der fremstilles i templet, er den centrale bibelske tekst bag kyndelmisse - her hedder det bl.a. "Et lys til åbenbaring for hedninger og en herlighed for dit folk ...". På Kyndelmisse blev vokslysene til næste kirkeår indviet bl.a. med fakkeloptog.
Set i forhold til kirkeåret slutter julen først med fejring af kyndelmisse: "Ved Kyndelmisse-Knude er Julen ude, men ingen kan den laste, der holder Jul til Faste".
Perioden mellem 1. søndag i advent og kyndelmisse er netop kendetegnet ved lyset som symbol, f.eks. adventskransen, kalenderlys, julelys, Helligtrekongerslyset.

Kyndelmisse som helligdag
Struense afskaffede i 1770 dagen som national helligdag i samme hug, som han afskaffede 10 andre helligdage, hvoraf mange stammede fra den katolske tid, bl.a. Allehelgensdag. Hans begrundelse var, at de mere var blevet "anvendt til lediggang og laster end til sand gudsdyrkelse", og at det var bedre, om de blev brugt "til arbejde og nyttig gerning". Struense samlede helligdagene under én hat: Store Bededag.