VALENTINS DAG – 14. februar

Valentins Dag markeres mange steder på kloden som en hyldest til kærlighed, forelskelse og venskab. I Sverige hedder dagen ligefrem 'Alla Hjärtans Dag'.
Men hvem var Valentin, og hvilke traditioner er forbundet med dagen?

Hvem er Valentin
Valentin er skytshelgen for bl.a. kærestefolk.
Men præcis hvilken Valentin, dagen egentlig er opkaldt efter, er usikkert: der kendes 3-4 helgener med det navn – i denne sammenhæng kan der være tale om enten Valentin af Rom eller Valentin af Termi. Valentin af Rom var en præst, som blev halshugget den 14. februar o. 269 e.Kr., fordi han nægtede at afsværge sig sin kristne tro[1]. Valentin af Termi var biskop o. 197 e.Kr. De blev begge begravet på Via Flaminia, der fører fra Rom til Adriaterhavet.

Flere hundrede år senere udråbes den 14. februar til Valentins dag.
Det gør Pave Gelasius omkring år 496, muligvis samtidig med at han afskaffer forårs- og frugtbarhedsfesten Lupercalie (13.-15. februar), som bl.a. omfattede en skik, der gik ud på at 'ceremonielmatche' unge og singler via lodtrækning.

Mange år senere, i 1969, sletter Pave Paul VI, dagen som helligdag med den begrundelse, at man ikke ved noget faktuelt om Sankt Valentin, bortset fra begravelsesstedet.
Men legender er der masser af.
En af dem fortæller, at ’Valentin’ trodsede kejser Claudius II’s forbud mod at vie soldater, der ikke måtte gifte sig. Valentin blev derfor arresteret.
Og så skulle han have givet sin fangevogters blinde datter synet tilbage og inden sin halshugning have skrevet et brev til hende underskrevet "fra din Valentin"[2].

Romantisk kærlighed
Vi skal frem til 1382, før romantik forbindes med Valentins Dag: den engelske forfatter Geoffrey Chaucer[3] skriver et digt i anledning af Richard II’s forlovelse. Det er tidspunktet for middelalderens ridderidealer, og troubadurer hylder i sang og digte det høviske, som egentlig betyder noget, der knytter sig til hoffet, og som kort fortalt handler om dannet og nobel opførsel. Det høviske omfatter også det høviske kærlighedsbegreb med tilbedelse og forførelse og det, vi kender som ‘romantisk kærlighed’.
Chaucers digt handler om fuglen, der søger sin mage på netop Valentins Dag[4]; men han har muligvis haft en helt anden dag i tankerne nemlig den, der knytter sig til biskop Valentin af Genova, hvis helgendag er 2. eller 3. maj – den dag hvor aftalen om Richard II’s giftermål underskrives[5]. Den ene eller den anden Valentin… under alle omstændigheder bidrog Chaucers digt til at skabe ord og udtryk for romantisk kærlighed med sine ordbilleder om fugle, der søger mager, og den buttede engel Amor med bue og pil. 

Roser er røde, violer er blå…
Det ældste kendte Valentine-digt skriver Charles, hertug af Orleans, i 1415 fra sit fængsel i Tower til sin kone: ”Je suis desja d’amour tanné, Ma très doulce Valentinée” (’jeg kender allerede til kærlighed, min meget søde Valentine’).
Den engelske konge Henry V i 1420 skriver et Valentins-brev til Catherine af Valois, og breve eller kort bliver i det hele taget hurtigt en væsentlig del af Valentins Dag.

Strofen ‘Roser er røde, violer er blå; jordbær er søde, og du er ligeså’, som kendes fra poesibøger, skyldes bl.a. Valentin-traditionen:
”The rose is red, the violet’s blue
The honey’s sweet, and so are you
Thou are my love and I am thine
I drew thee to my Valentine
The lot was cast and then I drew
And Fortune said it shou’d be you.”[6].
Dette vers findes i en engelsk rim- og remsebog fra 1784, men kan spores helt tilbage til 1590: ”She bath’d with roses red, and violets blew, And all the sweetest flowres, that in the forrest grew”[7] – en strofe fra det værk, der anses som det perfekte eksempel på et rent romantisk digt.

I Les Miserables synger Fantine:
”Les bleuets sont bleus, les roses sont roses,

Les bleuets sont bleus, j'aime mes amours”[8]
(violer er blå, roser er røde, violer er blå, jeg elsker mine elskede)

Breve og kort
Valentin-breve er i familie med de danske gækkebreve og de svenske påske- og tranebreve. De kan bruges til at tjekke følelser hos modtageren, uden at det er alt for forpligtende og alvorligt.
Det ældste bevarede Valentin-brev er fra 1477, hvor en Margery Brews skriver til sin forlovede, at hun har lagt pres på sine forældre for at få øget sin medgift, men at hun håber, at han vil gifte sig med hende uanset hvad. I brevet kalder hun ham sin "right worshipful and well beloved Valentine".

Hamlet sender også kærlige breve til Ofelia; men deres kærlighedshistorie ender som bekendt ulykkeligt, og når Ofelia nævner Valentins Dag er det med en vis bitterhed:
”I morgen er det Sankt Valentin,
i årle morgentide,
og jeg en mø for dit vindu går,
din Valentine blide.
Op stod han så, drog kjortel på
og skød sin dør på klem,
lod ind den mø, men ej en mø
gik fra hans kammer hjem.”[9].

Ikke mindst i 1600-tallet florerer håndlavede Valentin-breve dekorerede med romantiske tegninger af hjerter, blomster, fugle o.lign., mens fremkomsten af såkaldt mekaniske Valentin-kort sammen med en lavere posttakst sætter skub i udvekslingen af Valentin-hilsner, så der bliver grundlag for en masseproduktion:
Fra begyndelsen af 1800-tallet kan man nu købe kort og særligt papir til formålet - med trykte vers, kniplingskant, forgyldning eller duft og hele herligheden pakket i små æsker.
I dag sendes der i et land som USA ca. 190 millioner Valentin-kort. Hvert år.

Internettet har betydet nye traditioner – i 2010 blev der sendt 15 millioner Valentin-

hilsner over nettet[10]. Hvis du hellere vil sende et rigtigt brev, så tænk over, hvor du placerer frimærket - dets placering på et Valentin-brev har sin helt egen betydning!  Et frimærke på skrå til højre betyder ’et kys fra mig’. Peger frimærket nedad mod venstre betyder det ’jeg elsker dig’.

Myter og varsler
I den engelske tradition er der mange forestillinger omkring dagen, fx at en pige bliver gift med den første ungkarl, hun ser på dagen, og man kan tage forskellige varsler. Lægger man laurbærblade på sin hovedpude og spiser et hårdkogt æg med salt om aftenen, vil man drømme om sin elskede.
Besøger man en kirkegård ved midnat på Valentins aften, vil man se sin tilkommende. Kærestevarsler findes også i dansk folketradition, men er knyttet til andre dage.

Gaver!
Valentinsdag er ikke kun en kærestedag, men handler også om kærlighed mellem mennesker generelt, og til dagen hører også gaver.
Valentins-gaver var oprindeligt småsager, et æble eller lignende. Blandt rige og fornemme folk var det dog ikke usædvanligt med temmelig kostbare gaver som smykker eller handsker og strømpebånd. Børnene fik også smågaver, bl.a. penge eller bagværk (Valentine-buns) mod at aflevere et lille vers.
I USA, som er det land, der har inspireret mest til den danske udgave af Valentins Dag, var Valentins-hilsnerne allerede i miden af 1900-tallet
udvidet til at omfatte gaver, som typisk var røde roser, slik og chokolade i hjerteformede æsker foret med rød satin. Fra 1980’erne er smykker blevet et hit.

Til tops i tårnet med det røde hjerte
Valentins Dag fik først sit gennembrud herhjemme omkring år 2000, selvom københavnske blomsterhandlere allerede i 1950’erne uden større succes forsøgte sig med blomsteroptog.
Rundetårn – med det store røde hjerte udenpå – har skabt en klassiker med et arrangement med iscenesat romantik, der inkluderer stearinlys i Sneglegangen, blød guitarmusik, champagne og udsigt til stjernehimlen i Rundetårn. Det skulle efter sigende være blevet til adskillige frierier på tårnets top.
I år er der tilsat guitar samt et foredrag om erotik og romantik.
God Valentins Dag

[1] Legenda Aurea: ”Saint Valentine”  (www.catholic-forum.com/saints/golden169.htm)
[2] ”Valentine’s Day” (www.history.com/topics/valentines-day)
[3] Chaucer (1343-1400) kaldes ‘den engelske litteraturs fader’ og er en af dem, der tydeligst formidler en højmiddelalderlig forestillingsverden, herunder idealet om den høviske kærlighed og ridderidealer . Han har bl.a. skrevet den ufuldendte rammeroman Canterbury Fortællingerne og versallegorien The Parliment of Fowles (ikke oversat til dansk), som indeholder digtet om Valentine’s Day.
[4] ”For this was Saint Valentine’s Day’, when every bird cometh there to choose his mate”.
[5] ”Chaucer and the Cult of Saint Valentine” (Brill Academic Publishers, 1997) af Henry Ansgar Kelly (f. 1934, professor emeritus på UCLA i engelsk og europæisk litteratur)
[6] Gammer Gurtonøs Garland fra 1784, se The Oxford Dictionary of Nursery Rhymes
[7] Edmund Spenser (1552-1599): The Faerie Queene
[8] Victor Hugo: Les Miserables, 1862 (se teksten her: www.gutenberg.org/files/17489/17489-h/17489-h.htm#Chapitre_VIg)
[9] William Shakespeare: Hamlet, 4. akt, 5. scene (Hamlet, der har Kronborg i Helsingør som ramme, er skrevet i 1601)
[10] www.greetingcard.org