Cecilie Lolk Hjort – uddrag af  novellen: Novelle til Kronborg

 På kanten af Helsingør, for enden af Sjælland, lige på grænsen mellem Danmark og Øresund, ligger et kæmpemæssigt sandslot. Oven på det omhyggeligt formede sand hviler et kobbertag i den irgrønne farve, man ellers kun finder i smykker, fuglefjer og særligt affekterede eksotiske vande. Op fra taget vokser soldaterhjelme, og fra hver hjelm en enkelt lang pig som et lille blodtørstigt kirkespir. Mellem hjelmene hviler trekantede længer som forenderne af små huse, slottet har slugt, og en mængde af tårne og kupler snor deres ir mod himlen. På dette slot mistede jeg for tre år siden mit hjem, der dengang lå 43 kilometer mod syd. Hvor det ligger nu, ved jeg ikke. Jeg leder stadig efter det.

Amdi Silvestri – uddrag af novellen: Holgers danskere
Med et brag knaldede Holger Danske hovedet op i rundbuen, der understøttede en del af Kasematterne under Kronborg. Puds og sten stod omkring ham. En snerren undslap hans mund, da han tog sig til hovedet og olmt stirrede ud i det begsorte lokale. Han var blevet vækket. Det betød, at en ydre fjende truede Danmark. Det var heldigt, at truslen var opstået midt om natten. Havde det været om dagen, ville de mørke kældre have været fyldt med ligeglade skoleelever og turister, der alle ville have fået deres livs største chok. Det er ikke hver dag, at en tonstung statue rejser sig fra sit lige så tunge sæde.

Lonni Krause – uddrag af novellen ’Han’.
”Mit navn er Erik af Pommern, søn af hertug Vartislav den syvende af Pommern og fostersøn af Margrethe nummer 1. Og du, giv dig til kende!”
    Mens Erik af Pommern stiger ned fra hesten, tænker havdrengen så det knager i stålet. Hvad skal han kalde sig? Men så får Han den ide, at han kan blinke med sit øje.
   ”Hvad laver du knægt? Skal du være fræk? Hvorfor står du der og gør dig til?”  
   Erik af Pommern er med et blevet tryllebunden af havdrengen. Egentlig ligner de to også hinanden, synes han.  Begge er de slanke, og det tyder vel på et prægtigt åndsliv?
   ”Kan du bestige en hest?”
   ”Nej.”
   ”Det skal du lære! Har du været konge af Sverige, Norge og Danmark?”
   ”Nej.”
   ”Det skal du prøve! Har du nogensinde kørt din karriere i sænk?”
   ”Nej.”
   ”Godt, så er der håb. Men pas på, hvis du som jeg har charme. Fruentimmeret  vil til alle tider besnære dig kropsnært. Se nu på mig: Mit skønne legeme og måden jeg næsten ikke berører stigbøjlerne, når jeg springer til hest, det kan de ikke stå for.

Lise Bidstrup –  uddrag af novellen 40 Minus
Nu sidder jeg igen i kystbanen. DSBFirst har overtaget strækningen, og det har ikke gjort togene mere punktlige, men nogle forandringer er der da fulgt med. Man kan for eksempel ikke længere kræve, at de betaler en taxa, hvis toget er mega forsinket. Det er da en ændring, der kan mærkes.
    Men jeg er ligeglad. Selvom jeg tager en taxa, skrumper jeg, så forskellen betyder ingenting for mig. Jeg vil ærlig talt hellere med toget, for der kan jeg smutte ud på toilettet, når vi passerer Espergærde, og skifte tøj, så jeg ankommer til Helsingør i noget, jeg kan passe. Alt andet lige så føler man sig bedst tilpas i tøj, der ikke flagrer rundt om én. Jeg er jo ikke troldmanden Merlin, vel? Eller Anne Marie Helger ... Mit tøj skal bare sidde. Passe. Ingen opsmøg eller malplacerede knuder. Derfor tager jeg ekstra tøj med nu. Så ligner jeg ikke en junkie i en hospitalsskjorte på julemærkehjem. Så er jeg bare lille. Punktum.