Spring over navigation

Fredagscafé: Mød Alen Meskovic

NB! Arrangementet er afholdt.
Fredag, 27. Januar 2012 - 17:00 - 18:00
Gratis entré
Så starter fredagscaféerne igen. Hver den sidste fredag i måneden kl. 17-18 kan du møde en aktuel forfatter der fortæller om sin seneste bog og læser højt fra den. Her i foråret kan du møde fire spændende debutanter. Biblioteket byder på kaffe/the og en hyggelig start på weekenden. Tilmelding ikke nødvendig.

Fredag den 27. januar får vi besøg af Alen Meskovic der fortæller om sin debutroman ”Ukulele-jam”.

En varm sommerdag i 1992 ankommer den bosniske Miki og hans forældre til en kroatisk flygtningelejr; et tidligere feriecenter i forfald. Miki har voldsomme oplevelser med sig i bagagen, og der er ting, han ikke taler om. Hans helt, storebroren Neno, er i serbisk fangelejr. Men trods omstændighederne, farens forstenede radiolytning og morens sorg på familiens fjorten kvadratmeter, ønsker Miki at tilpasse sig den nye virkelighed. Mens konflikten rykker tættere på, scorer Miki og hans nye venner piger, hører musik og holder bålfester på stranden. Så bryder krigen mellem kroater og bosniere ud, og forholdet mellem lejrens beboere ændres radikalt. Mikis venner flygter til Sverige. Landet, der har noget så eksotisk som musikbiblioteker, kiler sig ind i hans drømme, men forældrene insisterer på at vende tilbage til det gamle liv i Bosnien.

"Ukulele-jam" er historien om en ung mands selvopholdelsesdrift i nationalismens hadefulde år. En personlig fortælling om at holde fast i hverdagens normalitet i en del af Europa, hvor det tragiske og komiske ofte går hånd i hånd.

 

Alen Meskovic er født i 1977 i Bosnien. Han kom til Danmark i 1994 og er uddannet cand.mag. i moderne kultur og kulturformidling. I 2007 bidrog han til Gyldendals antologi Nye stemmer. Han debuterede med den anmelderroste digtsamling Første gang tilbage i 2009. Ukulele-jam er hans første roman.

Materialer: 

Andre spændende arrangementer

Adresse

Biblioteket Kulturværftet
Allegade 2
3000 Helsingør
Danmark
Telefon +45 49 28 36 20