Den lysende bys mørke sider – fotoudstilling om palæstinenserne i
Østjerusalem
Pressemeddelelse
På Helsingør Hovedbibliotek kan man fra den 10. marts se en række
fotos fra den israelske fotograf-gruppe, Active Stills. Billederne taget
i efteråret 2007 og viser nogle sider af forholdene for palæstinenserne
i Østjerusalem.
”Under vores dokumentationsarbejde i og omkring Jerusalem blev vi i
stigende grad konfronteret med den lysende bys mørke sider”, beretter
fotograferne.”Her bor tusinder af mennesker i skyggen. Deres identitet
defineres af kræfter, de ikke kan øve indflydelse på, uønskede i deres
egne hjem og bange for at blive fordrevet, mens de blot ønsker at leve i
fred i deres by.”
Fotograferne oplever, at Israel prøver at smadre det palæstinensiske
samfund i Østjerusalem: ”Vi ønsker først og fremmest at diskutere
medmenneskelighed, men det sørgelige er, at i Jerusalem bestemmes ens
værdi af, hvilken etnisk gruppe og religion, man tilhører.”
Udstillingen er formidlet af Dagmar Dinesen fra Dansk-Palæstinensisk
venskabsforening i Helsingør og kan ses i bibliotekets underetage indtil
den 9. april.