Gør det selv på nettet
Pressemeddelelse
Torsdag den 4.marts kl. 16-17.30 afholdes et gratis internetkursus
for alle interesserede på Hovedbiblioteket, Marienlyst Allé 4, 3000.
Tilmelding er nødvendig.
Kurset hedder Gør det selv på nettet, og det handler om hvordan du selv
kan bruge nettets mange opslagsværker.
Ved du f.eks. at Gyldendals Røde Ordbøger nu kan bruges på nettet, at
Danske-dyr og Verdens-dyr åbner dyrenes verden for dig på nettet, og at
du kan læse dagens udenlandske avis – over 1400 aviser fra 82 lande -
hjemme fra sofaen?
Der er mange muligheder og stor viden i disse hjemmesider, men du skal
vide hvor de findes og hvad de hedder – Google kan ikke finde dem.
Biblioteket har abonnement på disse hjemmesider, som du kan bruge
ligesom at låne en bog. En del af disse kan bruges hjemmefra.
På kurset introduceres mulighederne og hvordan du får adgang – så du kan
gøre det selv på nettet.
Kontakt
Bibliotekar Vivi Larsen
Helsingør Kommunes Biblioteker
Marienlyst Allé 4
3000 Helsingør
tlf. 49 28 36 30