Jette A. Kaarsbøl på besøg i Helsingør
Pressemeddelelse
Mød succesforfatter på Hovedbiblioteket i Helsingør
Torsdag den 25. marts kl. 19 i Salen
For syv år siden var der ikke mange danskere, der kendte noget til Jette
A. Kaarsbøl. Hun levede et stille liv med sin familie i Hillerød. Men i
2003 fik hun udgivet sin debutroman ”Den lukkede bog” hos forlaget
Gyldendal. Jette A. Kaarsbøl havde sagt sin stilling som lærer op for at
skrive den bog, hun altid havde drømt om at få udgivet. Roman blev en
stor succes blandt læserne, og den solgte i mere end 170.000
eksemplarer, hvilket er næsten uhørt for en bog i Danmark.
Som den første debutant nogensinde modtog Jette A. Kaarsbøl
boghandlernes pris De Gyldne Laurbær samt Læsernes Bogpris i 2004.
Pludselig måtte den anonyme forfatter vænne sig til en masse
opmærksomhed og virak og krav om endnu en bog. Nu er den svære 2’er så
udkommet ”Din næstes hus”, som ligeledes har fået mange læsere og stadig
har høje salgstal. Hvor debuten var en historisk roman i tiden omkring
det moderne gennembrud, så foregår den nye roman i nutiden.
Jette A. Kaarsbøl fortæller om sit forfatterskab, skriveprocessen og de
mange udforinger, det medfører.
Arrangementet har modtaget støtte fra Statens Kunstråds
Litteraturudvalg.
Billetter til 40 kroner kan købes eller bestilles på Hovedbiblioteket,
telefon 49 28 36 78
Venlig hilsen
Lone Lindvald Rasmussen
Bibliotekar