Mød Espergærdes lokale forfattere
Pressemeddelelse
Kom og hør Espergærdes lokale forfattere fortælle om nogle af deres egne
bøger. Hvordan er historien bag historien - det vil bl.a. sige
researcharbejdet og skriveprocessen, hvorfor er historien skrevet?
Arrangementet foregår på Espergærde Bibliotek i ”Blå zone” lørdag d.
6.februar kl. 10.00 – ca. kl.15. Det er gratis at deltage, og billetter
er ikke nødvendige.
Vi er så heldige at have 25 lokale forfattere i Espergærdeområdet. Der
har været stor interesse fra forfatternes side i at deltage, og 13
forfattere har lovet at være med.
Årets deltagende forfattere er: Kurt Strand, Birgitte Jørkov, Kjeld
Damgaard, Lotte Garbers, Ida-Marie Rendtorff, Daniel Zimakoff, Lise
Bidstrup, Hanne Ploug, Ruben Palma, Hans Jørgen Hansen, Hans Kirchhoff,
Marianne Nøhr Larsen og Erling Svane.
Vores forfattere dækker et bredt spektrum. Nogle skriver romaner eller
krimier for voksne: Lotte Garbers, Birgitte Jørkov. Andre skriver for
børn og unge: Lise Bidstrup og Ida Marie Rendtorff. Daniel Zimakoff
skriver mest for børn og unge, men har også skrevet for voksne.
Ruben Palma skriver skøn- og faglitteratur om at være indvandrer, og så
er der de faglitterære forfattere, der dækker så forskellige emner som
besættelsestiden: Hans Kirchhoff, journalistik: Kurt Strand, heraldik:
Erling Svane, blomsterdekoration: Hanne Ploug. Hans Jørgen Hansen har
skrevet bøger om at male på sten, og Marianne Nøhr Larsen skriver om
minoritetsgrupper og kærlighed.
Et udvalg bestående af forfatterne Lise Bidstrup, Marianne Nøhr Larsen
og Ida-Marie Rendtorff har sammen med to bibliotekarer planlagt dagen,
og det er tredje gang Espergærde Bibliotek samler de lokale forfattere.
Vi håber at mødet mellem de lokale forfattere og bibliotekets brugere
kan bidrage til at skabe en frugtbar dialog mellem forfatter og læser.
Der serveres kaffe, saftevand og kage.
Med venlig hilsen
Annette Christoffersen
Bibliotekar
Helsingør Kommune
Kultur- og Fritidsforvaltningen
Espergærde Bibliotek
Biblioteker
Kløvermarken 12
3060 Espergærde
Tlf.: 2632
E-mail: anc66@helsbib.dk
Web: www.helsingor.dk