Projekter

Her kan du læse om de projekter biblioteket arbejder på.

Skoleprojektet

I 2017 startede Biblioteket et projekt, der har til formål at etablere partnerskaber med alle Helsingør Kommunes folkeskoler om i fællesskab at inspirere eleverne til øget læselyst. Det skal være et forpligtende partnerskab, hvor vi med fælles ressourcer og økonomi udvikler et katalog med tilbud til alle klasser fra 0.-9. klasse. Indtil videre har vi etableret samarbejde med 10 af kommunens folkeskoler og resultatet kan ses i vores På samme Hammel-kataloger og i skole-kulturkataloget. Vi arbejder på at etablere partnerskaber med de sidste 6 skoler og håber at være i mål med dette i 2021.

281 klasser tilmeldte sig efterårets arrangementer i 2018. Det er ca. 5600 elever fra alle klassetrin (0.-9. klasse). 

De faktiske tal blev: 

  • På Sammen Hammel Helsingør efterår 2018: 2654 deltagere
  • På Sammen Hammel Espergærde efterår 2018: 3050 deltagere

I alt: 5704 deltagere.

Fra referat fra styregruppemøde Helsingør Skole er de umiddelbare kommentarer fra skolelederne:

”Det er et meget flot program!”.
”Det er i meget høj grad pengene værd!”.
”Vi kan næsten ikke få armene ned. Det er en stor succes som selvfølgelig skal fortsætte!”.
”Skolebibliotekarerne melder om støvsugede hylder og På Samme Hammel som et kæmpe boost i forhold til elevernes fritidslæsning”.

Lokal Bogdag

På Espergærde Bibliotek holdes der 'Lokal Bogdag' en gang om året i februar måned. Her kan man opleve lokalt forankrede forfattere, der præsentere deres seneste bøger i spændende samtaler, interviews og oplæsninger.

Lokal forfatterweb

Lokal forfatterweb er en stadigt voksende liste over de forfattere, der bor i eller kommer fra Helsingør Kommune. Her kan man læse lidt om den enkelte forfatter, deres yndlingssted i kommunen og hvad der inspirerer dem, samt nogle af de bøger man kan låne af dem på biblioteket.

NORD Festival

NORD er en festival, der sigter efter at synliggøre den nordiske mangfoldighed og det nordiske slægtskab gennem et fokus på litteraturen.

Det er samtaler, interviews, oplæsninger og performances med de fremmeste nordiske forfattere og kunstnere. Festivalen finder hvert år sted i september. Se mere via link neden for.

Om festivalen siger litteraturkonsulent og festivalleder Gro Frank Rasmussen: 'Med vores beliggenhed på kanten af Øresund, kun få km fra vores nordiske naboland Sverige, oplever vi en daglig dialog med vores nordiske naboer, og det er derfor helt naturligt for os at sætte fokus netop på den nordiske litteratur'.