Fra Dostojevskij til chick lit
- bogstafetten med Lisbeth Høier Harpsøe

Månedens bogstafet er havnet hos den lokale Espergærdeanmelder, kvinden bag hjemmesiden Rundtombogen, Lisbeth Høier Harpsøe. Hendes litteratursmag er utrolig bred – hun læser alt fra Dostojevskij til chick lit.

Lisbeth er 26 år og gift. Hun har studeret engelsk på Handelshøjskolen i København og arbejder i dag med marketing og kundeservice indenfor det private erhvervsliv. Hun interesserer sig især for krimier, chick lit og biografier. Derudover læser hun også bøger om mode, tøj og tilbehør – og bøger på engelsk bliver der også tid til. Hun ejer og driver en hjemmeside, der anmelder bøger – og som har til formål at få danskerne til at læse mere.

Hvad er dine største læseoplevelser?

Jeg har haft rigtig mange store læseoplevelser, som hver især har givet mig noget helt særligt. Min første store læseoplevelse, var Harper Lee’s ”To kill a mocking bird”, oversat til dansk ”Dræb ikke en sangfugl”. Den handler om en retssag mod en sort mand, der er under falsk anklage for voldtægt af en ung hvid kvinde i 1930’ernes Sydamerika. Historien er fortalt gennem to børns øjne og er både rørende, spændende og humoristisk. Mens læsningen stod på synes jeg egentlig ikke om bogen, men efter jeg var blevet færdig og lod den rigtigt synke ind, blev jeg utrolig begejstret for den smukke og samtidig forfærdelige fortælling.

Også Amy Tan’s ”At redde fisk fra at drukne” har bidt sig fast hos mig. Dette er en fortælling som byder på både humor, smukke omgivelser og storslåede eventyr. Amy Tan formår i denne bog at gøre grin med turister, lære fra sig af sit kendskab til det kinesiske og burmanske folkefærd, vise os jungler og frodig natur. Hun lister nærmest ny viden ind i læserens hukommelse uden, at man opdager det. Hende vil jeg gerne læse mere af, men hendes bøger fortjener fuld koncentration og tid til fordybelse, så de er lidt mere krævende at gå i gang med.

”Forbrydelse og straf” af Fjodor Dostojevskij har også sat sine præg, som en af de større læseoplevelser - selvom jeg ikke er meget for at indrømme det. Bogen var forfærdelig langtrukken og kedelig, og det tog mig to måneder at tygge mig igennem den, men da jeg havde lagt den bag mig, kunne jeg godt se, hvorfor den er gået hen og er blevet en klassiker af de store.

Jeg tror årsagen til at jeg i starten fandt ”Forbrydelse og straf” lidt kedsommelig var, at jeg bedst kan lide bøger hvor der er fart over feltet, og hvis der er noget som ”Forbrydelse og straf” ikke kan byde på, så er det netop dét. Samtidig ved læseren allerede fra starten, hvem morderen er og hvad hans motiv er, og i de gængse krimier er det jo netop de to facts, som man som læser er på jagt efter. Senere, da jeg var færdig med bogen, fandt jeg den dog utrolig fascinerende. Primært fordi den beskriver, hvor stærkt et menneskes samvittighed kan påvirke både krop og sind, hvis man gør noget, som man inderst inde godt er klar over er helt forkert. Begrebet ”at kunne leve med sig selv” fik en helt ny betydning for mig efter, at jeg havde læst ”Forbrydelse og straf”.

En anden ting som jeg også har tænkt på siden, er at bogens hovedperson godt kunne have sluppet af sted med sin forbrydelse uden at være blevet opdaget, hvis blot han havde kunnet stå op hver morgen og se sig selv i spejlet med ren samvittighed. Og så finder jeg det helt fantastisk, at Dostojevskij ikke lader sin hovedperson slippe helskindet ud af sin knibe. Det havde været så let for ham at kreere en happy ending, men det løfter bogen og dens morale til højeste niveau, at slutningen ikke lover de sædvanlige guld og grønne skove, for sådan er virkeligheden jo heller ikke. Man kommer som oftest til at bøde for sine synder og det eksempel statuerer historien om Raskolnikov mere end nogen anden. Den hårdeste straf er som oftest den, vi idømmer os selv.

Den ubetinget største læseoplevelse er dog Christian Jungersens ”Undtagelsen”. Den handler om hvor strengt kvinder behandler hinanden og om det psykologiske spil, der kan udspilles på en arbejdsplads. Man kan ikke lade være med at identificere sig med en eller flere af bogens hovedpersoner, og spekulere over, hvilken rolle man selv spiller, og hvad man selv kan gøre for at blive en bedre og mere opmærksom kollega. Samtidig sætter den et spændende spørgsmål op til debat: Hvem er offer og hvem er bøddel? Den psykologiske effekt, som denne bog havde på mig, var helt uventet, især fordi jeg ikke havde nogen forventning til den, da jeg begyndte. Jeg kender ingen som har haft fingrene i ”Undtagelsen”, som ikke har ændret adfærd eller tankegang efter at have læst den til ende.

Har du en yndlingsforfatter?

Jeg er altid åben overfor nye forfattere og holder mig generelt ikke til nogle bestemte navne eller forfattertyper.

Den unge irske Cecilia Ahern er dog en undtagelse, for hun formår virkelig at skrive nogle bøger, som rammer mig helt ind i sjælen. Hun tager nogle tunge emner op og krydrer dem med humor og magi på en måde, som jeg slet ikke kan stå for.

Jeg er også meget begejstret for Elsebeth Egholm, som skriver nogle formidable krimier og Sophie Kinsella, hvis bøger jeg har læst igen og igen, dog med undtagelse af Shopaholic serien, som ikke rigtig sagde mig noget. Ida Jessen synes jeg også har gjort det godt og hun formår virkelig at komme ind under huden på sine personer. Især synes jeg, at hun er god til at anskue tingene fra en uventet side, for hvem har ellers skrevet romaner om, hvordan en skilsmisse med børn involveret opleves fra faderens side eller hvordan en præst skal forholde sig til tilgivelse af den spritbilist som har kørt hendes 10-årige søn ihjel for derefter at flygte?

Læser du en bestemt genre?

Jeg holder mig ikke som sådan til en bestemt genre, da jeg mener at alle genrer hver især har noget forskelligt at byde på. Dog kan jeg godt lide bøger med en vis substans, og som får tankerne til at rulle. Jeg er meget glad for krimier som tager samfundsrelevante problemer op, chick lit i den lidt mere tunge end, og romaner som får mig til at tænke selv. Samtidig er der også mange spændende biografier, men desværre kan jeg ikke nå at læse alt det nye som kommer på markedet, og biografierne ender derfor altid sidst i køen.

Hvor henter du inspiration til din læsning?

I forbindelse med min hjemmeside, Rundtombogen, får jeg tilsendt pressemeddelelser fra de forskellige forlag, og det er her jeg henter det meste af min inspiration. Samtidig læser jeg også anmeldelser i blade og aviser, men dem holder jeg mig som regel kun til, hvis jeg er i tvivl om, hvor vidt jeg skal købe en bog eller ej. Jeg oplever tit, at de professionelle anmelderne overfortolker bøgerne på en måde, som en ”almindelig læser” aldrig ville drømme om at gøre, og anmeldelsens troværdighed derfor mister en del.

Hvad læser du lige nu?

Jeg er i øjeblikket i gang med ”Den store Gatsby” af F. Scott Fitzgerald, da jeg vil vide, hvad det er som har gjort denne bog til en klassiker. Jeg er netop blevet færdig med Sara Blædels ”Kun ét liv”, som var utrolig god, og så har jeg ”Stenhuggeren” af Camilla Läckberg liggende, så jeg kan gribe fat i den så snart jeg er færdig med ”Den store Gatsby”.

Hvis du skulle anbefale en bog, hvad skal det så være?

”Undtagelsen” af Christian Jungersen. Man kan efter min mening ikke komme uden om, at dette er en af de mest spektakulære og geniale bøger, som er skrevet i nyere dansk tid.

Låner du film og musik på biblioteket? – hvilke?

Jeg låner mange lydbøger på biblioteket. Det er imponerende, at der går så kort tid fra at en ny bog udkommer til man kan finde den på bibliotekets hylder som lydbog i cd format. Jeg hører i øjeblikket Thorstein Thomsen ”Han er min bror”, når jeg kører til og fra arbejde, og Elsebeth Egholms ”Nærmeste pårørende” ligger også og venter på mig.