Bogstafetten med Per Kofod - Forlæggeren i Strandgade

Per Kofod har Forlaget Per Kofod, og både han og forlaget bor på fjerde år i Strandgade i Helsingør. Her er en nærmest frodig, parisisk stemning med masser af planter både inde og ude og en betagende udsigt over Øresund.

Hvordan kom du ind i forlagsverden?

Jeg har været godt omkring i hele forlagsverden. I 1959 kom jeg i boghandlerlære i Nordisk boghandel, som desværre ikke eksisterer mere. Her blev jeg uddannet boghandler. Derefter fulgte et meget vellykket ophold på Krogerup Højskole. Det var på den tid, hvor Ole Wivel var forstander, Niels Jensen underviste i filmhistorie og verdens litteratur, og Erik Knudsen i dansk litteratur. Det var et rigtig godt hold, og min tid på Krogerup førte til, at jeg bosatte mig i Paris, hvor jeg fik arbejde på et stort fransk forlag for en dansk forlægger. I Paris startede jeg den første franske bogcafe, og i virkeligheden ville jeg været blevet i Paris, hvis ikke en ung kvinde, Ole Wivels datter, filminstruktøren Anne Wivel, som senere blev min første kone, havde trukket mig med tilbage til København.
Efter tre år på Gyldendal lavede jeg Husets Bogcafé i Magstræde i København, som jeg havde fra 1970 til 1975. Efterfølgende startede jeg Informations Forlag, og var der indtil et tilbud fra Jørgen Lademan førte til oprettelsen af satelitforlaget Albatros, som jeg havde et par år.
Derefter lavede jeg i nogle år litteratur og montageprogrammer for Danmarks Radio. Så fulgte en tid på Fremads Forlag, og endelig startede jeg i 1986 Forlaget Per Kofod.

Er der nogle forfattere fra dit forlag, som har haft stor betydning for dig?

Det har Paul Auster og Siri Hustvedt.
Jeg mødte Paul Auster i 1987 til bogmessen i Frankfurt. Auster var af sit nye amerikanske forlag Viking Penguin inviteret til Europa, hvor han skulle præsenteres for europæiske forlag. Jeg havde lige læst ”By af glas”, det første bind i ”New York trilogien”, og købt den til udgivelse i Danmark. Jeg skulle derfor også præsenteres for ham. Jeg havde set, hvordan Auster stod henne på sin stand iklædt sort læderjakke, jeans og cowboystøvler og var omringet af kvinder. Vi havde aftalt et lille møde på 15-20 minutter, men det blev til en lang snak i omkring to timer, hvor der blev talt om alt muligt andet end bøger. Vi snakkede stort set ikke om litteratur, men om fodbold, baseball, tennis, koner og vores små børn. Det blev starten på et venskab, som har holdt sig lige siden. Jeg har besøgt Auster og hans kone Siri Husvedt flere gange i Brooklyn, og de har været i Helsingør.

Er der noget nyt på vej af Paul Auster og Siri Hustvedt?

Ja, lige nu læser jeg et nyt manuskript af Auster, som er skrevet på hans gamle håndskrivemaskine. (Læs mere om denne skrivemaskine i ”The Story of my Typewriter”)
Det bliver en mindre bog, ”Travels in the Scriptorium” – på dansk ”Rejser i skrivestuen”.
Auster siger selv, at ”Brooklyn dårskab” er hans morsomste bog, men "Travels in the Scriptorium" er også en lidt morsom bog, hvor Auster tager nogle personer op fra hans tidligere bøger. F.eks. Anna Bloom fra fremtidsromanen ”I det sidstes land”. I den nye roman optræder hun i en helt anden sammenhæng. Jeg går ud fra, at denne bog ligesom "Brooklyn dårskab" også udkommer i Danmark som det første sted i hele verden. Auster har stor forståelse for de svære betingelser, der er for oversat udenlandsk skønlitteratur i et lille sprogområde som Danmark.

Siri Hustvedt har en stor ny roman undervejs. Jeg holder meget af hendes to første romaner, men den sidste ”Det jeg elskede” blev hendes internationale gennembrud. Det er en stor bog, en fantastisk god roman, hvor Husvedt virkelig kommer rundt omkring mange forskellige emner.
Når hun ikke skriver romaner, er hun kunstkritiker. Hun anmelder billedkunst i mange forskellige internationale tidsskrifter. Hun har udgivet flere essays om emnet, og til foråret udgiver jeg et udvalg af disse essays.

Hvad har været din største læseoplevelse?

Jeg har læst så mange bøger, siden jeg var lille, så det er vanskeligt at svare på.
Men to af dem, der har gjort størst indtryk på mig, læste jeg for mange år siden. Det er Melvilles ”Moby Dick” og Kafkas ”Processen”.
I Moby Dick er det selve beskrivelsen af jagten, den kærlige beskrivelse af hvalen, som jeg synes, er så utrolig smuk. Det er lidt den samme semantik som Hemmingway er inde på i Den gamle mand og havet. Melville en fantastisk forfatter, og i øvrigt også en af Austers foretrukne ligesom Kafka også er det.
”Processen” er noget helt andet. Den virker meget nutidig og handler om de systemer, hvor man bliver anklaget for noget, som man egentlig ikke rigtig er klar over hvad er. Der er masser af eksempler på, at man også i dag kan komme ud for det.

Er der en bog som har forandret dit liv?

Som barn og ung teenager boede jeg i Vanløse med min mor. Her læste jeg så meget, at jeg efterhånden fik rabat i Vanløse boghandel. Det var alle klassikerne som Børnene i Nyskoven, Frændeløs, Tarzan, Coopers bøger. Jeg fik dem for 2,50 kr i stedet for 2,75kr, som bøgerne normalt kostede.
Jeg besøgte min far på Langeland i Tranekær. I huset ved siden af boede Frank Jæger. Og mødet med ham forandrede noget i mit liv. Det var Frank, der fik mig turnet ind på alt det med lyrikken. Bekendtskabet med og senere venskabet med Frank Jæger, det var en skelsættende oplevelse. Det var hans digte, det hele startede med, men jeg vil også fremhæve ”Kapellanen og andre fortællinger”.

Taler du med nogen om det du læser?

Jeg taler med mange om det jeg læser. Det er klart, for det er mit arbejde. Jeg taler også med mine sønner om det. De læser ikke ret meget. Min yngste søn på 18 har ligesom valgt bøgerne fra. I stedet er han optaget af musik, fotografi, og alt muligt andet.
Og det er det vigtigste, at han er optaget af noget. Det med bøgerne skal nok komme på et eller andet tidspunkt.
En god bog kan virkelig sætte gang i tankerne, og hvis man ikke selv læser, kan man jo få læst højt. Derfor er jeg begyndt at udgive lydbøger på cd. Jeg håber, at netop unge, der ikke gider åbne en bog, kunne finde på af putte en cd i cd-afspilleren og på den måde få romanerne ind. Den generation, der har sagt farvel til bøgerne, er den ene store målgruppe for lydbøger på cd. Men så er der også den store gruppe af danskere – ca. 400 – 500.000, som ikke er så gode til at læse.
”Brooklyn dårskab” er som den første bog i Danmark indlæst til mp3-afspiller. På kun en cd er der ti timers oplæsning. Mp3 er vejen frem. Det gør produktionen meget billigere, fordi man på en cd kan have, hvad der normalt fylder ti cd´ere. Og derfor kan den sælges meget billigere – til samme pris som en almindelig bog.
Det er Morten Grundwald, der har indlæst Brooklyn dårskab. Han er en gammel bekendt, og han kontaktede mig, fordi han lige havde læst bogen højt for sin kone. Hvis der var planer om, at den skulle laves som lydbog, så ville han gerne aflægge en stemmeprøve. Sådan startede det, som blev forlaget første indlæsning til mp3.

Hvilken bog ville du tage med til en øde ø?

Jeg vil have meget svært ved at pege på en enkelt bog. Hvis jeg skulle på en øde ø, så ville jeg nok tage et helt bibliotek med!