Tegneren og grafikeren Ib Andersen

Hvem kender Ib Andersen i dag?

Navnet siger måske ikke den yngre generation noget. Men for ældre generationer vækker han sikkert kære minder, som en af vores bedste skildrere af dansk natur. Han huskes selvfølgelig for sine fine tegninger af landskaber og dyr til de danske pengesedler. De første fra 1950’erne og frem til 1970’erne med bl.a. Kronborg på den ene side af 100-kronesedlen. Motivet til 500-krone sedlen stammer også fra Nordsjælland. På en mark i nærheden af Fredensborg traf Ib Andersen en pløjende mand, som han lavede en fin lille pennetegning af, plovmanden, der i folkemunde blev betegnelsen for 500-kronesedlen. I 1965 skulle pengesedlerne igen fornys, og Ib Andersen blev valgt som kunstnerisk leder af udformningen. Til de nye sedler, som var i brug fra 1970’erne frem til slut 1990’erne, huskes han for de minutiøse tegninger af firbenet, natsværmeren, karussen og egernet.
 

Baggrunden

Ib Andersen blev født i 1907, som søn af den berømte tegner Valdemar Andersen. Ib Andersen hørte til den generation, der voksede frem i 1920’erne og 1930’erne under indflydelse af de venstreorienterede og kommunistiske tidsskrifter, som Kritisk Revy, Plan, Kulturkampen, Aandehullet og Vi Gymnasiaster, hvortil han lavede adskillige tegninger. Sidst i 1920’erne gik han på arkitektskolen og arbejdede en kort årrække på tegnestuen hos Poul Henningsen og Kaj Fisker. Her lærte han bl.a. konstruktionslære og omhu for detaljen. Ting som han senere bragte med sig i sin tegnekunst, hvor han med stor præcision kunne tegne komplicerede bygningsværker i en let og ubesværet stil. I sit udgangspunkt var Ib Andersen modernist, men fra han i 1930´ernes begyndelse for alvor begyndte at tegne, først for Berlingske Tidende og fra 1934 fast for Politiken, var det karakteristiske i hans tegnemåde ikke det moderne udtryk, men det klassiske og realistiske, som man bl.a. kender fra et af hans forbilleder, guldaldermaleren Johan Thomas Lundbye.

Tegnekunst i international klasse i Politikens Magasinet

Som tegner på dagbladet Politiken udviklede Ib Andersen sin særlige karakteristiske stil og motivverden ikke mindst i Politikens søndagstillæg Magasinet, som udkom indtil 1962.

Det blev til tusindvis af sort/hvide tuschtegninger til kronikker, noveller, rejseskildringer og meget mere. I Magasinet desuden hundredvis af farvelagte tegninger.

Politikens Magasinet var i både dansk og international sammenhæng noget helt enestående på grund af de dygtige tegnere, der illustrerede avisen. Foruden Ib Andersen drejede det sig om Aage Sikker Hansen, Arne Ungermann, Adolf Hallman og Aksel Nygaard. Efterhånden kom flere yngre tegnere til, som gjorde deres debut i tillægget.

Billig kunst af høj kvalitet

Tegnerne i Magasinet benyttede datidens enkle repro- og trykketeknik til at lave usædvanlig fine farvereproduktioner, hvor billedet, originalen, først blev til i selve trykningen. Billedet eksisterede kun som avistryk, stykket sammen af de forskellige klicheer med hver deres farver og den sort/hvide tuschtegning.

Det krævede stor viden og kyndighed af både tegnerne og avisens trykkeriarbejdere at fremstille disse farvebilleder, som datidens læsere omhyggeligt klippede ud og hængte op på væggene. Det var billig og demokratisk kunst af højeste kvalitet..

Ib Andersens Nordsjælland

Ib Andersen flyttede til Fredensborg i 1937, hvor han boede til sin død i 1969. Derfor blev især den nordsjællandske natur et yndet motiv i mange af hans tegninger. Landeveje, træer, skovbryn, søer, gårde og landskaber i Nordsjælland genfindes i utrolig mange af hans tegninger.
Med forholdsvis få streger kunne han bringe stemningen, sollyset og blæsten ind i sine tegninger, så man følte, man selv var på stedet. Han var hverken dybsindig eller sentimental, men forstod at forene en præcis iagttagelse og analyse af motivet med en umiddelbarhed og frisk naturlighed. Stregen var kraftig og tæt og ved at variere stregtykkelsen opnåede han en spændstighed, dybde og stoflighed i tegningerne. I den henseende kan han minde om forfatteren Knud Sønderby, som i sine essays havde samme tilgang til naturen og landskaberne, og som skrev i en letflydende og uanstrengt stil, der kan minde om Ib Andersens måde at tegne på.

Akvarel og blæklaveringer

Men han arbejdede også med akvarellen og den våde blæk-lavering. Det ses meget smukt i hans illustrationer til Otto Gelsteds bog ”Tibirke Bakker”, der udkom i 1941. Fugtige, bløde landskaber malet med våd pensel. De blev i øvrigt genoptrykt i 1976.

Samme teknik anvendte han i det store tobindsværk om ”Vore gamle Tropekolonier” fra 1952-53. I to omgange af i alt 9 måneders varighed blev han af forlaget sendt til vores gamle kolonier i Vestindien, på Guldkysten i Afrika og på Tranquebar. Her malede Ib Andersen ruinerne af de gamle danske kolonihuse og fabrikker, som de så ud, da Ib Andersen besøgte stederne. Store stemningsfulde laveringer, der viser forfaldet i den tidligere danske imperialisme.

Illustrationerne hører til Ib Andersens hovedværker, men efter sigende var han selv så utilfreds med forlagets gengivelse af billederne, at han forærede sine eksemplarer af bogværket væk.

Han gentog kunststykket med de store blækfarvede laveringer og farvelagte akvareller, da han i 1967 udgav sin egen bog om Irlands ruiner.

Omslag og illustrationer til bøger

Det blev til mange flere bøger for Ib Andersen, hvor han enten lavede omslag eller illustrationer.

Til bøger af Jacob Paludan, Henrik V. Ringsted, Frank Jæger, Ernest Hemingway, Hans Kirk, Anders Bodelsen, Honoré de Balzac og mange, mange andre. Og ikke mindst til Izaak Waltons ”Den Fuldkomne Fisker” fra 1943, hvor han tegnede både typografien og karpen på omslaget, men også de mange små vignetter bogen igennem

Han lavede også plakater. Ikke mange, men dem han lavede var fremragende. Tre af hans mest berømte er for Scandinavian Air Express i 1933, for Tivoli i 1942 og for Det Danske Luftfartsselskab i 1943.

Gennemarbejdet tegnekunst af høj klasse

Ib Andersens tegnekunst ser let og ubesværet ud. Men sandheden er, at han arbejdede hårdt med stoffet. Han var meget kritisk overfor sig selv og stred længe med de opgaver han udførte f.eks. for forskellige bogforlag. Hans håndskrevne anvisninger på hans tegninger til grafikere, trykkere og forlæggere er talrige og detaljerede. Måske derfor står hans tegninger og illustrationskunst så stærkt og livfuldt i dag.

Frem til 1. marts kan man på Helsingør Bibliotek se en udstilling af tegneren Ib Andersen.

Uanset om man kender Ib Andersen eller ej er der grund til at besøge udstillingen. Det er nemlig ikke så ofte, man har lejlighed til at se hans originalværker, ikke mindst eksempler på hans akvareller og plakater. Udvalget af billeder og plakater er venligst udlånt af Lokalhistorisk Arkiv på Fredensborg Bibliotek, hvor der findes en større samling af Ib Andersens værker.

Bøger og diverse andre ting er venligst udlånt af en privat samler i Fredensborg.

Udover billeder med motiver fra Nordsjælland, plakater, originale illustrationer til Magasinet og diverse bøger samt forskellige skitser og udkast, vises også forstørrelser af skitser til pengesedlerne fra først i 1970´erne.

Et udvalg af originaltegningerne til Vore gamle Tropekolonier vises på Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg til den 8.marts i år.

Kunstindustrimuseet viser i udstillingen Tegneren Ib Andersen, hvordan Ib Andersen har præget dansk brugsgrafik i det 20. århundred. Udstillingen kan ses i perioden 22.februar - 12. maj 2008.