|
|||||||||||
Børns selvværdAf Jette Hussmann, bibliotekar på Hovedbiblioteket, Helsingør Psykologen Dan Svarre har skrevet en forældreguide om at få "Glade børn
med højt selvværd”. Mød ham på Hovedbiblioteket den 3. februar. Som forældre ønsker vi det bedste for vores børn. Vi ønsker de udvikler sig til sunde og fornuftige mennesker med mod på livet. I vores iver efter at de skal få et godt selvværd, har vi tendens til at rose igen og igen for alt, hvad de foretager sig. Der er ikke den tegning eller perleplade, som ikke er et sandt mesterværk. Vi gør det af kærlighed og i den bedste mening. Men med en let omskrivning kan man sige, at 'rosen har torne'. Rosen kan i bedste fald støtte dit barn til en større selvtillid, men vidste du, at den ligefrem kan føre til skrammer på selvværdet? Det mener Dan Svarre. Erstat ros med nærvær og acceptSelvværd forveksles ofte med selvtillid. Selvtillid handler grundlæggende om vores færdigheder - altså det vi kan og gør - mens selvværdet grundlæggende handler om vores egenskaber - altså det vi er. Selvværd er fundamentet i livet, men mange mennesker mangler selvværdet. Bogen er skrevet til alle de forældre, der gerne vil vide mere om, hvordan de kan støtte deres barn til et højt selvværd. Dan Svarre vil med eksempler fra hverdagen vise, hvordan du med enkle midler kan erstatte rosen og bedømmelserne med dit nærvær og din accept af dit barns livtag med sig selv og verden.Andre bøger om børns selvværd:Dorothy Corkille Briggs: Dit barns selvværdsfølelse - nøglen til dets liv
Terri Apter: Sådan giver du dit barn selvværd Terri Apter har på baggrund af omfattende forskning i forholdet
forældre/børn og med udgangspunkt i begrebet følelsesmæssig intelligens
udformet en metode baseret på følelsesmæssig opdragelse. Metoden
arbejder med at finde den passende reaktion på barnets følelser for at
fremelske et stort selvværd hos barnet.Kommende arrangementer for forældreGlade børn med højt selvværd – en forældreguideForedragsaften med forfatter og psykolog Dan Svarre.Onsdag d. 3. februar kl. 19.00 – 21.15 på Hovedbiblioteket, Salen. Billetter á 40 kr.- sælges fra 4. januar i Receptionen på Hovedbiblioteket.. |
|||||||||||
Opdateret: 12.
januar 2010
|
|||||||||||