Jens Christian Grøndahl i læsekredsen til marts

Jens Christian Grøndahl er en af de aktuelle forfattere, som læsekredsene ved bibliotekerne i Hornbæk og Espergærde har kastet sig over i denne sæson

Jens Christian Grøndahl er egentlig uddannet filminstruktør, men det var forfatter, han ville være. Han debuterede i 1985 med romanen ”Kvinden i midten”, men fik først sit store gennembrud i 1998 med romanen ”Lucca”. Hans første bøger var skrevet i et stramt sprog, der ikke var nemt at læse, og først med ”Lucca” forlod han den knappe skrivestil.

Hovedtemaet i Grøndahls forfatterskab er det moderne menneskes følelse af ensomhed og tomhed, som kommer til udtryk i parforhold, hvor parterne ikke rigtig kan nå hinanden, eller i forholdet mellem forældre og børn, hvor forældrene har mere travlt med at realisere sig selv end at tage sig af børnene. Vi har tilsyneladende ubegrænset frihed, men føler ofte, at livet er meningsløst og tomt.

Lucca (1998)

Skuespilleren Lucca, 32 år er i en følelsesmæssig krise efter at hendes mand har fundet en anden kvinde. I fortvivlelse kaster hun sig ud i dødskørsel i den forkerte side af motorvejen og kører galt. Hun bliver hårdt kvæstet og mister synet.
På hospitalet bliver hun behandlet af lægen Robert, som lige er blevet svigtet og skilt fra sin kone. De to begynder at fortælle historier for hinanden om deres liv, og de opdager at de har meget tilfælles.
Jens Christian Grøndahl fik i 1998 De Gyldne Laurbær for denne bog.

Et andet lys (2002)

Advokat Irene Beckman er 56 år, og også hun er blevet forladt af sin mand til fordel for en anden kvinde. Hendes ægteskab har i lang tid ikke været lykkeligt, og hun føler derfor ikke den store sorg over skilsmissen. Da hendes mor dør, finder hun ud af, at hendes rigtige far er en jøde fra Slovenien, som hendes mor mødte, da han var på flugt til Sverige under 2. verdenskrig.
Irene rejser til Slovenien og finder ham, og gennem hans historie lærer hun ikke bare sin far, men også sig selv at kende. Hun kommer til at se sig selv i ”et andet lys”, som giver hende mod til at rejse hjem og begynde et nyt liv.
Også denne roman fik forfatteren en pris for, nemlig BG Banks Litteraturpris i 2003.

Piazza Bucarest (2004)

er en mere politisk roman, der tager udgangspunkt i det kommunistiske Rumænien i 1988, før murens fald.
Vi møder den amerikanske fotograf Scott, som er i Rumænien for at lave en fotoreportage om landet. Her forelsker han sig i den meget yngre kvinde, hans turistguide Elena, de bliver gift og bosætter sig i Danmark. Ægteskabet er halvvejs proforma, da Elena ser det som en mulighed for at slippe ud af Rumænien.
En dag forlader hun ham uden varsel, og Scotts stedsøn, som også er bogens fortæller, opsporer hende i Italien. Her fortæller hun om de begivenheder i hendes liv, der har gjort hende til den hun er.

Fire dage i marts (2008)

er Jens Christian Grøndahls nyeste bog. Ingrid Dreyer, midaldrende arkitekt og fraskilt, er i Stockholm for at forhandle en kontrakt med en stor kunde. Men pludselig bliver hun ringet op af en politimand fra København, der fortæller hende at hendes søn er anholdt for grov vold mod en ung indvandrer.
Chokeret tager Ingrid toget hjem, og hun må tage sit liv op til revision. På overfladen er hun en succesrig karrierekvinde med et frit forhold til en ældre, gift mand, men hvordan har hun været som mor? Hun tænker tilbage på sin egen barndom præget af ensomhed og en mor, der svigtede. Har hun gentaget dette mønster?

Udover romaner har Jens Christian Grøndahl også skrevet essays og skuespil.