Joakim Eskildsen: The Roma Journeys

Af Ida Wettendorff, børnekulturkonsulent

The Roma Journeys

I perioden fra 9. januar til 27. februar 2010 kan over 100 billeder fra fotoprojektet ”The Roma Journeys” opleves i forhallen og underetagen på Hovedbiblioteket i Helsingør.

Enestående portræt af Romafolket

The Roma JourneysIgennem seks år fra 2000 til 2006 rejste fotografen Joakim Eskildsen og forfatteren Cia Rinne med kamera og pen rundt i hele verden for at skildre Romafolket i billeder og ord.
I perioder, der strakte sig over flere måneder ad gangen, boede Eskildsen og Rinne hos romaer i Ungarn, Rumænien, Rusland, Grækenland, Indien, Frankrig og Finland.

Parret etablerede en tæt kontakt til de mennesker, de opholdt sig i blandt. Det afspejler sig i Eskildsens billeder og gør udstillingen og bogen ”The Roma Journeys” til et nuanceret, varmt og billedmæssigt enestående portræt, af en befolkningsgruppe, der i den grad er vant til at blive mødt af omverdnens fordomme, foragt og fjentlighed.

Undertrykkelse, had og fordomme

The Roma JourneysRomaerne har som gruppe, igennem århundreder været udsat for forfølgelse, diskrimination og tilintetgørelse.
Under 2. verdenskrig blev ca. en million romaer i Europa, i lighed med jøderne, forfulgt af nazisterne og udsat for racehygiejneprogrammer, internering og tilintetgørelse i koncentrationslejre.
Et faktum som først i de senere år har interesseret historikere og den brede offentlighed.

Også i dag er romaer verden over udsat for undertrykkelse, had og fordomme.
Mange lever som statsløse på kanten af de etablerede samfund uden almene rettigheder, jobs, uddannelse eller fast bopæl.

Ukuelighed og kreativitet

The Roma JourneysMed ”The Roma Journeys” viser Eskildsen et flerdimensionelt billede af romaernes hverdagsliv og særlige kultur. Et portræt af en befolkningsgruppe, der lever et fattigt og hårdt liv på bunden af samfundet, og samtidig en smuk skildring af ukuelighed og stærke familiefællesskaber, fest, farver og en fantastisk kreativitet hos det helt unikke folkefærd som romaerne udgør.
Det er stærkt, fascinerende og vækker til eftertanke.

Mød Joakim Eskildsen og Cia Rinne, forfatter til bogudgavens syv essays, på Hovedbiblioteket lørdag d. 23. januar kl. 13.
Her fortæller parret om tilblivelsen af The Roma Journeys og nogle af historierne bag billederne. Der er fri entré til arrangementet.

Udstilling og foredrag indgår i Helsingør Kommunes markering af Den Internationale Auschwitzdag d. 27. januar. Årets tema er ’Farlige Forbindelser.’ Se mere om Auschwitzdagen og de arrangementer der knytter sig hertil lokalt: www.27-1.dk/...

Læs mere på romnet.dk


Ide Wettendorff

Bookmark and Share

  Lån dem!!!


Joakim Eskildsen er født i 1971. Han er uddannet som fotograf hos Rigmor Mydtskov og på The University of Art and Design i Helsinki, Finland.
Gennem årene har Eskildsen modtaget over 30 priser og anerkendelser for sine billeder og bøger.
For The Roma Journeys modtog han i 2008 The Amilcare Ponchielli Award og Deutscher Fotobuchpreis og i 2009 Kronprinseparrets Stjernestøvspris.
Se mere om Joakim Eskildsen og hans kunstneriske virke på www.joakimeskildsen.com
 

 

 Tilmeld dig Tekst, Lyd &
 Billedes nyhedsbrev









Til toppen af siden
Spørgsmål og kommentarer til denne side
Opdateret: 12. januar 2010