Fra Asterix til Jimmy Corrigan: tegneseriens transformation
 

Den 4. Internationale Tegneseriefestival blev afholdt i pinsen i København. Med stor succes.
Michael Lindal fra Team Børn på Helsingør Bibliotek var som medlem af bestyrelsen for Komiks.dk med til at arrangere festivalen. Biblioteket har haft en snak med Michael om tegneseriens tilstand som medie og udtryksform og bedt ham pege på nogle vigtige tendenser fra festivalen.

Indledningsvis slår Michael fast, at der er brug for en tegneseriefestival af den simple årsag, at tegneserien som kunstform er skubbet lidt til side på traditionelle bogfestivaller. Det aflæses også i medierne, hvor ikke engang de landsdækkende aviser har ansat deciderede tegneserieanmeldere. De, der anmelder tegneserier, gør det ved siden af noget andet – de er måske primært filmanmeldere. Det generelle billede er, at det er ildsjæle, der på trods slås for tegneserierne.
Sådan er det også på bibliotekerne.

Dengang – i 70’erne og 80erne

Det var noget andet i 1970’erne og 1980’erne, hvor tegneserierne havde kronede dage, og der blev købt stort ind af især den klassiske europæiske tegneserie.
Men festen sluttede brat i 1990’erne: en institution som Marvel Comics (som bl.a. udgiver Spider-Man og Iron Man) gik konkurs, folk holdt op med at købe tegneserier i stor stil. Hvorfor er egentlig svært at sige, måske indtraf der en generel mætning.
Senere i 00’erne begyndte tegneserien så småt igen at pible frem og fra at være et nærmest rent børnelitterært anliggende er tegneserien nu på vej ind i et andet litterært selskab.

Litterære tendenser i tegneserien

De senere år er der især sket to ting:
- Mangaen er eksploderet i Vesteuropa og i USA og har her mest appel til børnepublikummet - i hjemlandet Japan retter mangaen sig også mod voksne.
- Graphic Novel (den grafiske roman) er brudt afgørende igennem.

Det, vi ser, er resultatet af en lyst til at eksperimentere med formen – noget, der ofte sker, når man er klemt inde i en niche. Helt konkret er der sket et skift mod mere litterære vendinger, hvor tegneserien udnytter mediet og det grafiske på en ny måde. Graphic novel har vist sig at have potentiale for et helt nyt publikum. På festivalen i år trak den et virkeligt stort publikum.

Burns, Clowes og Ware

Skal man nævne tre vigtige graphic novel-skabere må det blive Burns, Clowes og Ware.
Charles Burns, som i årevis var en del af undergrundsmiljøet, har med Sort hul, som netop er udkommet på dansk, trukket masser af medieomtale. To andre vigtige folk inden for genren er Daniel Clowes (Ghost World, David Boring, Wilson) og ikke mindst Chris Ware, der besøgte tegneseriefestivalen og hvis værk Jimmy Corrigan – den klogeste dreng i verden har fået fantastiske anmeldelser og bl.a. er blevet kaldt for ’tegneseriens Ulysses’. Fuldt fortjent, mener Michael, der uden at tøve kalder Ware for verdens bedste tegneserieskaber og udråber Jimmy Corrigan til ”Det vildeste shit!”,.

- og Michael Lindal

Og så er der Michael Lindal selv, Helsingør Biblioteks tegneserieekspert – og forfatter:
Han debuterede på dansk på festivalen med ”Rovdyr” – en hamsterhorrorhistorie, trykt i antologien ”Sprit. Nye talenter”, udgivet på forlagene Aben maler og Fahrenheit i samarbejde med Komiks.dk. Michael Lindal har skrevet manuskriptet, mens makkeren Pedro Lopez tegner. Som forlaget skriver om antologien: ”Vær den første til at opdage morgendagens stjerner!”.