Et zardynasti i blodigt fald

Maria Helleberg har skrevet en roman om Dagmars dramatiske liv under den russiske revolution og borgerkrig.

Romanen ”Dagmar”

Dagmar, datter af kong Christian den Niende og dronning Louise, bliver gift med den russiske zar Alexander den Tredje, og får seks børn med ham.
Revolutionen bryder ud i 1917 og den efterfølgende borgerkrig tvinger Dagmar i husarrest på Krim, inden hun vender tilbage til Danmark, hvor hun tilbringer resten af sine dage. Disse begivenheder danner rammen om Maria Hellebergs seneste historiske roman.
Dagmar kommer som ung kvinde til en fremmedartet kultur med meget strenge normer for en kvindes gøremål. Dagmar bliver forlovet med sit livs kærlighed, men han dør ung, og hun bliver i stedet gift med hans storebror. Hun lærer modstræbende at indordne sig, men lider under savnet af sine børn, som hun kun må se to gange om dagen, så længe de er små. Hun frarøves hermed muligheden for at få et nært og personligt forhold til børnene.

Intet skønmaleri

Bogen igennem skiftes synsvinkel fra Dagmars indre til en beskrivelse set udefra. På den måde får læseren et tæt indblik i Dagmars følelser og tanker om sit liv, der ikke får den drejning, hun havde tænkt sig.
Dagmar vil meget gerne tages med på råd i politiske beslutninger, men det er helt udelukket for en kvinde.
Dagmar forsøger med hård hånd at styre sine børns liv bl.a. i deres valg af ægtefæller. Maria Helleberg tegner intet skønmaleri af sin hovedperson, der viser sig med sine fejl og mangler.
Ruslands dybe fattigdom, revolutionen og borgerkrigen driver landet ud i en dødsspiral, der kræver mange menneskeliv foruden Dagmars søn og hans familie, der brutalt myrdes. Et faktum Dagmar nægter at tro på.
Tilbageblikkene til barndommen i Danmark viser den store kontrast til enevældens monarki i Rusland. Mange før Dagmar er blevet giftet væk som brikker i konge- og fyrsteslægters strategiske positioner.

Helleberg formår at tegne et portræt af en utrolig kvindeskæbne med alle hendes ungdommelige håb og længsler til alderdommens ensomhed og resignation.
Et nyttigt slægts- og personregister bagest i bogen letter læserens vej igennem bogen.

Mer’ læsning

Kejserinde Dagmar er blevet en populær person i Danmark, siden hun i slutningen af september 2006 – 78 år (1847-1928) efter sin død – blev ført fra Roskilde Domkirke tilbage til Rusland, hvor hun blev begravet ved siden af sin mand, kejser Alexander den Tredje, efter en stor mindehøjtidelighed i St. Petersborg.
Dagmars dramatiske liv har givet stof til en del bøger om hendes levned, og her følger et lille udvalg.

Det er vel naturligt at begynde i det lokale område.
Lars Bjørn Madsen har i ”Folk og Minder fra Nordsjælland, 2006, skrevet en artikel, der primært handler om Dagmars forlovelse med storfyrsttronfølgeren Alexander. Forlovelsen fandt sted i juni 1866 og blev fejret i Julebæk på toppen af Julebækshøjen lige bag skovløberhuset.

”Kejserinde Dagmar” af Tisdall, E. E. P. Bogen beskriver Dagmars liv som kejserinde i Rusland til hun i 1919 flygtede til England og senere tilbragte sine sidste år på Hvidøre i Danmark.

”Kejserinde Dagmars fangenskab på Krim”. Dagmars dagbøger fra de 2 år i husarrest under den russiske revolution, er koncentreret omkring dagliglivets rutiner, men der er også kommentarer til den politiske udvikling, bekymring for familien m.m. Optegnelserne gør det muligt at se, hvorledes hun reagerede på de voldsomme omskiftelser, tab og ydmygelser, hun blev udsat for.

Til slut vil jeg nævne Ole Retsbos bog om Dagmar med titlen ”Dagmars sidste rejse”.
Vi får historien om opvæksten i København, rejsen til Rusland og livet ved det russiske hof frem til den Russiske Revolution, hendes sidste leveår i Danmark samt om højtideligheden i forbindelse med genbegravelsen i september 2006.