Foto: Anders Mielcke Grønbæk
Foto: Anders Mielcke Grønbæk

Om dette arrangement

Tid
17:00 - 18:30
Pris
70 kr.
Målgruppe
For voksne
Køb billet(ter)
Voksne

Pigerne fra Sprogø - De anbragte og udstødte

02.04.24
I perioden 1923-1961 blev omkring 500 kvinder anbragt på en isoleret anstalt på Sprogø.

De blev af datidens politikere og læger betragtet som åndssvage, moralsk defekte og farlige for samfundet. På anstalten blev de udsat for overgreb, vold og tvangssteriliseringer i velfærdsstatens navn.

Livet på øen

Antropolog Stine Grønbæk Jensen og historiker Sarah Smed har skrevet bogen ’Pigerne fra Sprogø’. Hør dem fortælle om kvindernes liv på øen og udfordre tanken om, at datidens tænkning og praksis udelukkende hører fortiden til.

Hvem var de anbragte kvinder, og hvad havde de gjort, siden de blev sendt til anstalten på Sprogø? Hvordan ville man betragte disse kvinder i dag? Og hvad kan vi lære af dette voldsomme stykke danmarkshistorie?

Samtalen modereres af journalist og tv-vært Lene Johansen.

Stine Grønbæk Jensen

Stine Grønbæk Jensen er uddannet antropolog med en ph.d. i historie. Hun har arbejdet for Danmarks Forsorgsmuseum og er adjunkt på Københavns Universitet.

Sarah Smed

Sarah Smed er uddannet historiker og er afdelingsleder på Danmarks Forsorgsmuseum. Derudover er hun bestyrelsesleder af Øernes Kunstfond.

Praktiske oplysninger

Arrangementet foregår på Dækket, 2. etage.

Foto: Anders Mielcke Grønbæk.

Materialer