""

Geir Gulliksen (N)

26.07.23
Geir Gulliksen fik sit store gennembrud med romanen 'Historie om et ægteskab', som blev nomineret til Nordisk Råds litteraturpris.

Geir Gulliksen er forfatter og redaktør på forlaget Oktober. I sit forfatterskab undersøger han ofte moderne parforhold, forelskelse, køn og mænds muligheder.

Han er aktuel på dansk med essaysamlingen 'Hvis jeg var en mand' (2023), hvor særligt spørgsmålet om, hvorfor maskuliniteten er en så tilsyneladende skrøbelig størrelse undersøges.

”Der foregår forskellige forhandlinger om kønsudtryk samtidig, og den individuelle følelse af hvad ens køn betyder, kan være skitsepræget og hypotetisk, indtil de andres blik eller fordomme slår ind i selvforståelsen og den indre selvafprøvnings rum.”

– fra 'Hvis jeg var en mand'

Danske Sebastian Lynggaard og norske Geir Gulliksen mødes på NORD 2023 til en samtale under titlen 'HEY, MAND' om, hvorfor det kan føles umuligt at gå på gaden i regnen med en lille rød paraply, om skam og vrede, forventninger og om frirummet for den moderne mand.

Materialer