Sommerlæseklub på Hornbæk bibliotek
Tirsdage kl. 16 d. 26/6, 10/7, 24/7 og d. 7/8.

Sommerlæseklub Hornbæk: Krydstogt til Nordatlanten

Læse Af: Biblioteket 1. Jun 2018 0 kommentarer
Sommerlæseklubben sætter i år kursen mod Nordatlanten, nemlig mod Grønland og Færøerne og med et hop til Island.

Sammen med en beskrivelse af de lokale miljøer giver blikket fra nord et andet perspektiv på danskhed, fremmedhed, kulturmøder og globalisering end det, der oftest anlægges i den aktuelle debat. Derudover rummer bøgerne hver især almenmenneskelige temaer som venskab og familierelationer, homoseksualitet, sygdom, alkoholisme og det at være pårørende. Fortælleteknisk er værkerne vidt forskellige.

Nogle af forfatterne oplevede vi på sidste års nORD-litteraturfestival eller vi kan opleve dem på dette års nORD i september.

Som noget nyt i Sommerlæseklubben gives der i år forslag til perspektiverende læsning af ældre værker. Til gengæld er der nu to uger mellem hvert læseklubmøde, der foregår om tirsdagen.

Antal deltagere er sat til 12 pr møde. Bemærk at man kan tilmelde sig én eller flere bøger. Tilmelding sker på biblioteket eller på helsbib.dk/læseklub

Tovholder i læseklubben er som tidligere Bodil Strandgaard Schau.

Man mødes på biblioteket i Hornbæk kl. 16.00 på nedenstående datoer:

26. juni: Kim Leine (DK): De søvnløse - Ekstralæsning for de som ønsker det: Henrik Pontoppidan (DK): Isbjørnen

10. juli: Niviaq Korneliussen (GR): HOMO sapienne

24. juli: Sólrún Michelsen (FA): At danse med virkeligheden - Ekstralæsning for de som ønsker det: William Heinesen (FÆ): Fortællinger fra Thorshavn

7. august: Auður Ava Ólafsdóttir (IS): Stiklingen

Tilmeld dig læseklubben her.

Bemærk at ekstralæsningsbøgerne ikke bliver bestilt hjem.

For mere information, kontakt:

Bjørn Berger, bibliotekar, Helsingør Kommunes Biblioteker, tlf. 49 28 26 07

 

Foto af Frans Van Heerden

Tilføj kommentar