Lokal forfatterweb

Rolf Lund:
"Jeg bliver inspireret af rejser i udlandet, udenlandske madmarkeder, og hvad jeg kan finde af spiselige ting i naturen. Svampe, bær, nødder."

Rolf Lund

Lokal forfatterweb Af: Biblioteket 26. Jan 2018 0 kommentarer
Rolf Lund skriver kogebøger og debuterede som skønlitterær forfatter i april 2018. Han bor i Helsingør.

Har bl.a. skrevet

Intet tilgivet - Skriveforlaget, 2018
Fattigrøvens bedste opskrifter – Aschehoug, 2014
Fattigrøvens sunde opskrifter – Aschehoug, 2014
Fattigrøv i farver : en kulinarisk jordomrejse til ingen penge – Aschehoug, 2005

Hvad skriver du om? 

Senest har jeg skrevet en roman om kampene om Ungdomshuset på Jagtvej 69 op til rydningen af huset i marts 2007. I romanen følger man en ung pige, der bliver involveret i miljøet, og en politimand, som er med til rydningsaktionen. De to mødes også - overraskende for dem begge -  i privat regi.

Ellers har jeg skrevet om, hvordan man laver sund og billig mad. Jeg har undersøgt, hvad de mest almindelige råvarer koster og indeholder af energi. Derefter har jeg beregnet, hvad det vil koste at skulle spise sig mæt i en enkel råvare og lavet en tabel ud fra disse beregninger. Når jeg har lavet opskrifterne, har jeg valgt de råvarer, som på dette beregningsgrundlag var billigst. Samtidig har jeg tænkt på, at det skulle være sundt.

Hvad inspirerer dig?

Jeg bliver inspireret af rejser i udlandet, udenlandske madmarkeder, og hvad jeg kan finde af spiselige ting i naturen. Svampe, bær, nødder.

De sidste næsten to år har jeg som nævnt skrevet på en roman om ungdomshuset i København. Den udkom i april 2018. Jeg har lavet en ret grundig research om begivenhederne og talt med mange vidt forskellige mennesker. Det har været meget inspirerende, og uden dette forarbejde var der ikke blevet en bog ud af det.

Har du et lokalt yndlingssted?

Skovene omkring Helsingør.

Læs mere på Rolf Lund's hjemmeside.


Se flere lokale forfattere fra Helsingør kommune.

Tilføj kommentar