Lytte

Musik i november – lydbilleder fra andre verdener

Lytte Af: Biblioteket 29. Oct 2018 0 kommentarer
To udgivelser, der forener mange forskellige genrer og ligeså forskellige verdener.

af musikbibliotekar Daniel Bøtcher

Listening To Pictures

Jon Hassell (født 1937) er en canadisk trompetist, der med inspiration fra Miles Davis i 70’erne begyndte at bruge elektroniske effekter på sin trompet og udforskede de muligheder der var for nye klange. Hassell opfandt samtidig en ny musikgenre, som han kaldte Fourth World Music. ’Primitive futurism, where shantytown squalor coexisted with hi-tech western studio technology’, kaldte han det. Altså en musik der er inspireret af verdensmusik (Hassell studerede afrikansk, indisk og indonesisk musik) og ny teknologi, men også de amerikanske minimalister Terry Riley og La Monte Young har været med til at inspirere Hassell. 

Samarbejdet med Brian Eno

Han er måske mest berømt for sit samarbejde med den eksperimenterende elektroniske musiker og producer Brian Eno. De to lavede i 1980 samarbejdet Fourth World Vol. 1.  der er en klassiker i elektronisk ambientmusik, da den kombinerer de to komponisters forskellige arbejdsmetoder. Desværre blev det ikke til yderligere samarbejde imellem Eno og Hassell, de ragede uklar og især Hassell har siden været uforsonlig. Jon Hassell er i 2018 aktuel med albummet Listening To Pictures. Det er en kort, men meget stemningsfuld cd, der som titlen antyder bevæger sig i et filmisk eller billedligt univers af smukke klange i en jungle af manipuleret trompetspil og diverse elektroniske effekter. Det er en spændende og utrolig behagelig oplevelse at lytte på. Især numrene Dreaming, Slipstream, Manga Scene og Her First Rain træder frem som enestående eksempler på Hassells meget personlige tilgang til komposition. Manga Scene indeholder en smuk Miles Davis-inspireret trompetmelodi, der diskret understøttes af alskens mystisk elektronik.

Avantgardepunkeren David Thomas

Den amerikanske avantgardepunker David Thomas (født 1953) har siden 1975 med sit band Pere Ubu spillet koncerter, der i starten mest af alt mindede om The Stooges og Velvet Underground. Senere, især på pladen The Modern Dance, fik Pere Ubu en meget rå elektronisk lyd på grund af Allen Ravenstines ekstreme brug af sin synthesizer, der til tider kan minde om Brian Enos første synthesizer landevindinger i Roxy Music.

P.O. Jørgens fra Helsingør

Nogenlunde samtidig i Danmark, nærmere bestemt her i Helsingør, er Peter Ole Jørgens (født 1958) med til at danne trioen Cockpit Music, hvis musik er beskrevet som ’Jazz Punk’. I starten af 1980’erne, dannede Jørgens sit eget pladeselskab Ninth World Music, der har udgivet flere af de forskellige projekter P. O. Jørgens har medvirket i. Der er eksempelvis de klassiske 80’er plader med duoen ’Global Guaranty Orchestra’, et band som Jørgens stadig turnerer med, sammen med Helsingoraneren Henning Frimann. Ninth World-selskabet har over 50 udgivelser bag sig. Det der er kendetegnet ved Ninth World Musics udgivelser er, at de er inspireret af verdensmusik og free jazz eller er generelt eksperimenterende musik. P.O. Jørgens har gennem årene samlet et ret pænt CV af kunstneriske samarbejder, der tæller trompetisten Peter Brötzmann, violinisten Philipp Wachsmann, saxofonisten Mats Gustafsson og mange flere.

Live Free or Die

Fornyligt udgav Ninth World et samarbejde imellem David Thomas og P. O. Jørgens pladen Live Free or Die. Det er ikke første gang de to herrer krydser klinger, de har arbejdet sammen ved tidligere lejligheder. Live Free or Die er i mine ører, et ekstremt vellykket album. Jørgens klangbilleder fungerer rigtigt godt sammen med Thomas sangcyklus om at være blevet gammel og ikke have langt igen. Sangteksterne er både melankolske, humoristiske og charmerende stemningsbilleder fra et liv på farten i rock og ruls golden age. Han synger om at være: ”I’m the last of the Americans. Which is like the last of the Mohicans.” Og på sangen McKissack’s Blues: 'When I die who will mourn me? Who will say I was his friend? When I die who will come to say that we will not see his like again? Heaven knows I meant only good. Heaven knows I tried. Heaven knows I lived by my dreams. I must live free or die.'

Foto: P.O. Jørgens og David Thomas i Jazzhouse 2017

Instrumenter, der sjældent bliver brugt i vesten

I slutningen af 2017 kunne man på det tidligere Jazzhouse i København se David Thomas og P. O. Jørgens opfører albummet. Undertegnet var blandt publikum og det var en noget medtaget, men på sin egen måde alligevel ret veloplagt David Thomas, der siddende messede sine sange, mens P. O. Jørgens spillede på sine mange, maaange medbragte instrumenter. Det er ikke så mærkeligt, at pladen har en eksotisk lyd, Jørgens har en kæmpe samling af instrumenter der sjældent bliver brugt i vestlig musik: bowed vibraharpe, waterphone, kalimba, bowed ukeline og en masse forskelligt slagtøj fra rundt omkring i verdenen.

Ærlige og smukke sange

Det er en meget vellykket cd, der har en unik lyd og en meget unik sanger med nogle ærlige og smukke sange. Jeg er især glad for sangene: Last of the Mohicans, Thelma’s In Huston, Will The Deer Blink, McKissack’s Blues og Lost Highway.
Lyt til disse to fremragende udgivelser med en dejlig varm kop the inden for rækkevidde, mens man drømmer sig langt væk fra det kolde efterårsdanmark.  

Flere musikartikler af Daniel Bøtcher

 

 

Tilføj kommentar