Mød fire af de nominerede på nORD med Tore Leifer, dansk forfatter samt musik-, kunst- og kulturjournalist, som moderator

Mød nominerede til Nordisk Råds Litteraturpris 2018 på nORD

Af: Biblioteket 2. Jul 2018 0 kommentarer
Auður Ava Ólafsdóttir (IS), Roskva Koritzinsky (NO), Agneta Pleijel (S), Jóanes Nielsen (FO).

I et eksklusivt samarbejde med Nordisk Ministerråd byder nORD – Nordisk Litteraturfestival velkommen til hele fire af de nominerede forfattere til Nordisk Råds litteraturpris 2018. nORD foregår på Kulturværftet i Helsingør den 14.-15. september.

”På nORD vil vi gerne bygge bro til Nordisk Råds litteraturpris, og vi mærker heldigvis, at det er gensidigt. Vi har et fælles ønske om at øge interessen for de nordiske landes litteratur og sprog,” siger festivalleder Gro Frank Rasmussen, nORD – Nordisk Litteraturfestival.

På nORD kan man høre de fire forfattere læse op på modersmålet fra deres nominerede værker. De fire forfattere er: Auður Ava Ólafsdóttir (IS)Roskva Koritzinsky (NO)Jóanes Nielsen (FO)Agneta Pleijel (S). Tore Leifer, dansk forfatter og musik- kunst- og kulturjournalist agerer moderator ved arrangementet.

Nordisk Råds litteraturpris er den største og mest markante litteraturpris i Norden. Den blev uddelt første gang i 1962 og gives til et skønlitterært værk, der lever op til høje kunstneriske og litterære krav, og som er skrevet på et af de nordiske sprog.

Nordisk Råds litteraturpris gives for et skønlitterært værk skrevet af en nulevende forfatter på et af de nordiske landes sprog. Prisens formål er at øge interessen for landenes litteratur og sprog, samt for det nordiske kulturfællesskab. 

Se flere nordiske forfattere og kunstnere, der allerede er annonceret til årets festival her.

Man kan også møde Mette Vedsø, nomineret til Nordisk Råds pris for børne- og ungdomslitteratur, for 'Hest horse pherd cheval love'. 

Det sker på Biblioteket Kulturværftet søndag. d. 7. okt. Arrangementet er støttet af Nordisk Råd.

 

Foto: Mats Bjerde, kilde: NN - norden.org

Tilføj kommentar