WHO KILLED BAMBI + Hanne Hukkelberg: Ticking Bomb

Who Killed Bambi og Pernille Rosendahl

Af: Biblioteket 26. Jun 2017 0 kommentarer
Who Killed Bambi optræder på nORD med et nykomponeret værk inspireret af Tove Ditlevsens Kvindesind.

Who Killed Bambi kommer til nORD med et nykomponeret værk inspireret af Tove Ditlevsens Kvindesind, særligt digtet ”Der bor en ung pige”. Værket tager afsæt i den litterære teksts rytme, stilistik og tematik, og forener den klassiske musiks instrumentflader med det rytmiske klangunivers. Med sig på scenen har de sangerinden Pernille Rosendahl.

Pernille Rosendahl

Den danske strygergruppe har siden første koncert med When Saints Go Machine i 2009 og deres efterfølgende arbejde med etablerede kunstnere som bl.a. Oh Land, Teitur, Søren Huss, Mikael Simpson, Ukendt Kunstner, KT Tunstall, Dúné og Rod Stewart vist, at de nysgerrigt nedbryder musikalske genrekonventioner og på nyskabende vis tilføjer den klassiske musiks klangidealer til rytmiske genrer. Det ligger som en grundpræmis i hele gruppens og komponisten Mette Dahl Kristensens musikalske produktion, at de afsøger nye udtryksmuligheder. Derfor er det oplagt for nORD at indgå samarbejde med Who Killed Bambi.

TOVE DITLEVSEN ville i 2017 være fyldt 100 år, og værket kommer til at stå som en kunstnerisk markering af en af dansk kulturs store skikkelser i sin egen ret. På nORD vil værket vil blive opført til en koncert, hvor også Dahl Kristensens arrangementer af andre Tove Ditlevsen-tekster vil blive opført af Who Killed Bambi og Pernille Rosendahl på sang.

Pernille Rosendahl er en af Danmarks mest anerkendte sangerinder, som ud over sin egen solokarriere har opnået stor anseelse som sanger i bandet Swan Lee og senere i bandet The Storm. 

 

nORD er støttet af:
Statens Kunstfond

Tilføj kommentar