Læseklubber efterår 2018

Læse Af: Biblioteket 3. Jul 2018 0 kommentarer
Tags: 
Meld dig ind i en af Bibliotekets læseklubber. Gå på opdagelse, bliv overrasket og få en god diskussion om det, I har mødt i bogen.

Hvad tilbyder vi så i denne sæson og hvorfor har vi valgt lige netop disse titler? Vi forsøger hele tiden at vælge emner og bøger, som er aktuelle og interessante. Vi forsøger altid at favne i mange retninger og vælge forfattere fra forskellige lande, men vi har en stærk forkærlighed for nordisk litteratur.

Nogle gange forsøger vi at udfordre mens vi andre gange forsøger at underholde. I denne sæson har vi en læseklub, som går over 5 gange, hvor du skal dykke ned i litteraturhistorien og læse ”et mesterværk” og i efteråret har vi Nordiske læseklubber både på Biblioteket Kulturværftet og på Espergærde Bibliotek.

Noveller er altid interessante at læse og læg særligt mærke til den amerikanske forfatter Lorrie Moore og hendes 'Ligesom livet'. Hun har en suveræn beherskelse af novellegenren.

Vi markerer Islands 100-år som uafhængig nation, hvor I får mulighed for at læse en af sagaerne samt nyere islandsk litteratur. Ingmar Bergmans 100-års fødselsdag markeres også. Det er en særlig oplevelse at læse Bergman, det kan du virkelig glæde dig til.

Vi håber, du finder en læseklub som virker spændende, udfordrende og interessant og at du får nogle gode diskussioner med de andre deltagere.

God læselyst!

Gode råd til læseklubber

Tilmeld dig her

Tilføj kommentar