Print, fotokopi og fax

ons, 11-04-2018 15:28

Du kan printe og fotokopiere i sort/hvid og farve (A4 eller A3) på alle biblioteker i kommunen. Og enkelte biblioteker har fax.

Du skal benytte et 'kopi/print kort' til at betale for print og kopi på:

  • Biblioteket Kulturværftet
  • Espergærde Bibliotek
  • Abildvængets Bibliotek
  • Hornbæk Bibliotek

Kopi/print kort

Du køber kopi/print kort på biblioteket til 25 kr. Da kortet er tomt på købstidspunktet, skal du selv tanke penge op på kortet, før du kan printe eller kopiere.  Du kan minimum fylde 10 kr. på og max 400 kr. Brug bibliotekets betalingshjemmeside:  print.helsbib.dk

Sådan tanker du penge op på dit kort

- Indtast kopi/print nummer på print.helsbib.dk
- Vælg administrér konto.
- Vælg tank op.
- Vælg eller indtast et beløb.
- Accepter servicevilkår.
- Indtast dine kortoplysninger og godkend

Bibliotekerne har fået nyt printsystem d. 11. april 2018 og alle skal derfor have opdateret deres kopi/print kort, for at få overflyttet indestående beløb. Dette kan ske frem til april 2019.

Se desuden vores trin-for-trin-guide ved printerne eller her som PDF.

Det koster kopi/print (A4 og A3) pr. stk.:
- Sort/hvid: 1 kr.
- Farve: 5 kr.

Kopi/print uden brug af printkort pr. stk.:
- Sort/hvid: 5 kr.
- Farve: 10 kr.

Print hjemmefra og hent printet på biblioteket

Du kan printe fra din computer samt tablets og smartphones med Android og derefter hente printet på biblioteket. 

OBS! Skal du printe en PDF-fil skal du inden upload gøre følgende: Åbn PDF-filen, vælg Filer, vælg Udskriv, vælg den printer der hedder Microsoft Print to PDF, vælg Udskriv, vælg et nyt navn til filen, klik Gem. Den nye PDF-fil kan herefter uploades.

Følgende filtyper understøttes: PDF, XPS, PS, GIF, JPG, JPEG, PNG, BMP, TIFF, DOC, PPT, XLS, DOCX, PPTX, XLSX

Sådan gør du:

  • - Gå ind på print.helsbib.dk
  • - Log ind med nummeret på dit kopi/print kort (se ovenfor)
  • - Klik på 'Upload'
  • - Vælg dokumentet på din computer, tablet eller smartphone (vedr PDF: se ovenfor)
  • - Gå på biblioteket (Kulturværftet, Espergærde Bibliotek, Abildvængets Bibliotek eller Hornbæk Bibliotek. Se åbningstider her.
  • - Scan kopi/print kortet foran på kopimaskinen og følg den almindelige vejledning på printerens display.

NB: Dit dokument vil kunne printes i op til 24 timer efter du har uploaded det. Printes det ikke inden da, bilver det slettet.

Fax

Du kan sende en fax på Abildvængets Bibliotek og Hornbæk Bibliotek. Helsingør Kommune følger postvæsenets takster.

Det koster det at SENDE en fax

  • - Danmark: 1 side 20 kr.- efterflg. sider 8 kr.
  • - Europa inkl. Færøerne: 1 side 35 kr.  - efterflg. sider 16 kr.
  • - Øvrige udland, inkl. Grønland: 1 side 55 kr. - efterflg. sider  30 kr.

Det koster 10 kr. pr. forsendelse at MODTAGE en fax. Husk at bede afsenderen om at skrive modtagerens navn og adresse på dokumenterne. Og husk at hente dine dokumenter.