Svært ved at læse?

tir, 13-10-2015 11:02

Man kan være ordblind, eller bare synes, det er tungt at læse, fremmedsproget eller fysisk handicappet
Biblioteket har tilbud til alle.
 

Lette bøger

Find bøger for børn, unge og voksne, som er skrevet i et enkelt sprog.


Bog med cd

Det er en bog, som er indtalt på cd, hvor du får bog og cd sammen, så man kan læse og lytte samtidig. Mange lette bøger fås som bog + cd.


Bøger med stor skrift – MagnaPrint

Mange af de mest populære romaner, rejsebeskrivelser og biografier findes med store skrifttyper, som letter læsningen. De fleste bøger er på dansk, men vi har også et lille udvalg på andre europæiske sprog.


Lydbøger på hylderne

Lydbøger er skøn- og faglitteratur indtalt på cd. Alle kan låne dem. Lydbøgerne har samme udlånstid som almindelige bøger. 


Netlydbøger

Det er lydbøger, som du henter på eReolen GO eller eReolen og hører via computeren. Du skal bo i kommunen og være tilmeldt biblioteket for at kunne 'låne' netlydbøger. Læs mere her.


CD-ORD

CD-ORD er et program, der hjælper dig med at læse og skrive – hvad enten du er ordblind, har svært ved at læse eller skrive, har brug for støtte i undervisningen eller vil forbedre din stavning på dansk eller andre sprog.