Den posthume digtsamling Poeta en Nueva York (1940) - nu på dansk som Digter i New York - er et af den store, andalusiske digter Federico García Lorcas vanskeligst tilgængelige arbejder. Dets baggrund er Lorcas møde med USA og storby-helvedet 1929-30 - altså under depressionen; et møde så chokerende smerteligt for denne sigøjnernes, olivenmarkernes og drømmenes digter, at det krænger hans ellers så afbalancerede og formfuldendte udtryksmåde ud i vild surrealisme. Nogle holdepunkter er der dog, mens man som læser hvirvler rundt i disse lange sprængte tekster: først og fremmest - som skitseret - selve konfrontationen, dernæst visionerne af det amerikanske storby-helvedes undergang, og endelig troen på en ny livsdygtig tid båret frem af de undertrykte: negrene med "rasende blod under huden". - Selvfølgelig er det umuligt at få hele Lorca med over fra spansk til dansk. Bedst ville det være med en gendigtning og ikke, som her, med en temmelig direkte oversættelse - ved Peter Lau. Indimellem bliver det danske pinligt, men alligevel må det arbejde der er gjort kaldes for hæderligt. Og alene initiativet er bestemt bemærkelsesværdigt i disse markedstilpassede udgivelses-tider. Nogle meget sort/hvide illustrationer af Poul Allan klæder teksten godt