Skrevet 1951, kom første gang på dansk 1967. I øsende regn smutter en ung new zealandsk pige ind på Vulkan teatret i London; hun havde håbet på en karriere som skuespiller, men må nøjes meddet mere beskedne job som primadonnaens påklæderske. Hun tildeles alligevel en rolle og får succes på premiereaftenen, hvor en af hendes kolleger begår selvmord, eller er det mord? PolitiinspektørRoderick Alleyn klarer sagen med vanlig elegance efter det traditionelle skema: først alle i forhør enkeltvis, derefter samlet sagsgennemgang, opklaring. N.M. regnes for Dorothy Sayers' og AgathaChristies arvtager, hvad der efter min mening er en klar overvurdering; hun har hverken den førstes bizarre karakter- og miljøstudier eller den sidstes indblik i Poirots små grå celler. Plottet erikke spændende, til gengæld er der gjort en del ud af miljø og persontegning; Alleyn dukker desværre først op s. 118. TV viste for ca. 1 år siden en film bygget over denne bog. Omslagsill. viser etteater samt enskummel mandsperson, ganske uden relation til handlingen