Idéer til brugs- og pynteting der består af retstrikkede firkanter, som foldes og syes sammen på forskellige måder. Hver model er forsynet med materialeoversigt, arbejdsanvisning, tegning og farvefotos
Henter beholdningsoplysninger.
Detaljer om materialet
Type
Bog
Format
illustreret (nogle i farver)
Sprog
dansk
Emneord
engle, etuier, fugle, hekse, hunde, julekranse, katte, kurve, mus, nisser, nålepuder, papegøjer, poser, sommerfugle, stangdukker, ugler, æggevarmere, strikning
Emnetal
64.64
ISBN
8778310849
Omfang
82 sider
Forlag
Tommeliden
Målgruppe
børnematerialer
Alder
Fra 10 år
Anmeldelser
Lektørudtalelse
Al begyndelse er svær - også når det gælder strikning. For at øve teknikken er der ofte blevet strikket firkanter. I bogen er der mange inspirerende ideer, der viser, hvad man bl.a. kan bruge en retstrikket firkant til, og de ideer vil være en god motivation for børn, der øver sig i at strikke. Bogen starter med en omtale af de materialer og redskaber, der er brugt i modellerne. Der er også en kort vejledning i at strikke og sy. Alle beskrivelserne af modellerne indledes med en materialeoversigt. Fremgangsmåden forklares punkt for punkt i et enkelt og letforståeligt sprog, ligesom de mange illustrationer supplerer teksten fint. Alle modeller er vist på flotte farvefotografier. Skabelonerne til modellerne er sidst i bogen. Der er ideer til ting til pynt bl.a. ophæng eller sjove dyr. Man kan også lave rafleunderlag, nåleetui eller æggevarmer. Modellernes sværhedsgrad er vist ved stjerner, ligesom i nogle af forfatterens andre inspirerende idebøger. Med lidt voksenhjælp kan børn fra 3.-4. klasse lave mange af de sjove ideer, når strikketeknikken skal øves
Lektørudtalelse
Når man kan strikke en firkant, kan man være med, men man skal have en voksen til at hjælpe sig med monteringen. Fra i mange år at have jongleret med saks, nål og tråd griber forfatteren nu fat i strikkepindene. Hvad kan man bruge en strikket firkant til ? Det er udgangspunktet, som her resulterer i 26 forslag. De fleste er sjove små pyntegenstande, fx fugle, hunde, mus og dukker. Andre er til nytte fx rafleunderlag og blokfløjtepose. Sværhedsgraden, som ligger i monteringen, er markeret med et stjernesystem. Der er en udmærket materiale- og redskabsliste samt en sy- og strikkevejledning, som desværre har et par slemme ombytningsfejl i illustrationerne. Opskrifterne har alle materialeliste samt en punktvis forholdsvis enkel fremgangsmåde suppleret af små illustrative skitser og nydelige farvefotos, som desværre ikke alle er placerede sammen med opskriften. Sproget er ikke specielet let at læse og kan ikke læses af de små strikkebegyndere. Bogen er på niveau med Strik bare ret, 1981, og den vil være anvendelig, når voksne skal inspirere børn til at prøve at strikke. Forsiden er prydet af et herligt fugleskræmsel