Peter Kien er sprænglærd, sin tids fineste sinolog, økonomisk uafhængig. Hans passion er bøger, hans private bibliotek rummer 25.000 bd. Men hans boglidenskab gør ham blind for realiteternesverden, og hvor han tror at beherske andre, udnytter de ham. Slutningen er logisk, men grum: Kien sætter ild til sine bøger og omkommer i flammerne. Fortolkningsmulighederne er flere:individualismens fallit m.v. - ligesom bogen kan læses som en psykologisk studie - altså et meget righoldigt værk. Stilistisk er bogen vanskelig at beskrive, men kan man forestille sig personer ogbegivenheder omtrent som Dickens' komik, men uden dennes menneskelighed (noget bogen er kemisk renset for), har man nogenlunde dens kolde, groteske univers. - Romanen kommer til os med en voksendeberømmelse, der skønt bogen udkom første gang 1935 er af ret ny dato, og skønt jeg ikke kan opleve den som et fuldbårent mesterværk, er den en så imponerende præstation, at der er al mulig grundtil at hilse den velkommen i voroversættelselitteratur, hvor den nu kan indtage sin retmæssige plads blandt de store romaner af Joyce, Broch, Frisch, Beckett. - Oversætteren Karsten Sand Iversen,der har gjort et fint arbejde, har forsynet bogen med et lille, men nyttigt forord