Verdens Bogdag er UNESCOs fejring af bøger og det skrevne ord og falder hvert år på d. 23. april.
Sådan en dag er jo ikke til at komme uden om som bibliotek og vi vil gerne dele glæden ved bøger og læsning med dig.
Derfor har vi samlet 150 anbefalinger fra 15 medarbejdere på biblioteket og stillet dem to spørgsmål, nemlig:
Hvorfor er bøger fantastiske?
Hvorfor har du valgt disse 10 bøger?
Du kan læse deres svar herunder og reservere de bøger der måtte vække din nysgerrig.
God læselyst!
Cecilie, voksenbibliotekar
Ditte, børnebibliotekar
Simon, voksenbibliotekar
Jette, børnebibliotekar
Dorthe, børnebibliotekar
Katja, biblioteksassistent
Katrine; voksenbibliotekar
Ian, voksenbibliotekar
Bjørn, voksenbibliotekar
Kirstine, voksenbibliotekar
Ditte, biblioteksassistent
Sofie, voksenbibliotekar
Julie, børnebibliotekar
Laura, børnebibliotekar
Andrew, bibliotekschef
Som et ekstra kuriosum har børnebibliotekets maskot stillet sig til rådighed
Bamse Hansen, børnebiblioteksmaskot
Hvorfor er bøger fantastiske?
Bøger er fantastiske, fordi de udvider min verden, giver mig lyst til at være i verden, trøster mig, opmuntrer mig, gør mig glad, er min ven, viser mig andre veje, indsigter og meninger end dem, jeg lige havde tænkt til at starte med, gør mig forelsket, får mig til at hade, men mest af alt viser mig, at vi er ens og noget så forskellige, men at det hjælper at snakke højt om det svære, smukke, uhåndgribelige, rare, fjollede og ubehagelige.
Hvorfor har jeg valgt lige præcis de 10 bøger?
Jeg har valgt de 10 digtsamlinger, fordi digte er noget, som jeg altid tyr til i alle slags stunder. Det er smukke digte alle sammen, men de viser også at livet til tider er hårdt og svært at bære. Det giver mig mening til at fortsætte, føle et fællesskab og en sammenhæng med verden og dens væsener.
-
Brev i april (Ill. Johanne Foss)
(1979)
-
Digte oplyst af emhætter, nattens stjerner og tv. Ord fra en plaget ugidelig pige med livet i bagagen
Læs mere
-
Sansende digte, der undersøger det psykisk syge og upålidelige sind. Til alle læsere med interesse for ny dansk poesi
Læs mere
-
Modernistiske digte med store armbevægelser med stor dybde. Til læsere af avanceret lyrik
Læs mere
-
Smukke, lyriske tekster om at have mistet sig selv, sin oprindelse og sin familie - og et forsøg på at genskabe forbindelserne. Til læsere af sørgmodig litteratur
Læs mere
-
En samling af digte, noveller og billeder af den iranske digter Forugh Farrokhzad (1934-1966) med hendes erotiske digte og noveller, samt en artikel, hvor Forugh Farrokhzad gør rede for sin poetik. Efterord med en gennemgang af Forugh Farrokhzads liv og værk
Læs mere
Kun stemmen bliver tilbage : poesi og...
-
Digte og prosalyrik af forfatteren (1926-1997) som mere end nogen anden kom til at udtrykke beatgenerationens tanker og følelser
Læs mere
Amerika jeg har givet dig alt og nu e...
-
Digte der ser åbent og ubundet på tingene bag om myter, normer og vaneforestillinger om kærlighed, ægteskab og moderskab
Læs mere
-
Digte som i en kombination af det visionære med det private i et særegent billedsprog blandt andet beskriver vreden, bebrejdelserne, perfiditeten, skrøbeligheden og den korte lykke
Læs mere
Ariel : den oprindelige udgave (Ved P...
-
Hvorfor er bøger fantastiske?
Jeg elsker billedbøger!
Smukke bøger eller udtryksfulde illustrationer, hvad enten det larmer med fuld skrald på og stærke farver eller afdæmpet smukt og poetisk.
Jeg elsker også sjove og skøre bøger, det må gerne være absurd fjollet.
Billedbøger kan være kunstværker i sig selv.
Billedbøger og oplæsning kan noget helt specielt.
Det er nærhed, gode stunder, at samles om en bog, den fælles opmærksomhed og intimitet, der opstår.
At sætte ord på følelser, måske noget, der kan være svært, kan bogen åbne op for.
At man ikke føler sig alene, men føler sig spejlet og genkendt.
Jeg tror på at begejstring smitter, så læs løs, hvis du synes den er sjov, så synes den du læser op for det også.
Det må også godt være sørgeligt.
Hvorfor har jeg valgt lige præcis de 10 bøger?
Fordi at de alle har rørt mig på den ene eller anden måde.
De er sjove, rørende, smukke eller har en tematik, som man kan spejle sig i.
-
Ulf vågner en morgen og føler sig sløj og træt. Han går til sin læge og får en højst overraskende diagnose. Billedbog for børn fra 4 år
Læs mere
-
Alfreds far elsker Frankrig, Frankenstein og frimærker. Og pludselig også en mand, der hedder Frank. Billedbog om hvordan et barn oplever det, når en forælder får en kæreste. Fra 3 år
Læs mere
-
Når man er røver, ingen penge har og samtidig er meget sulten, er det bare med at finde på en god plan, så man kan få noget at spise. Det er lige hvad røverne Bim, Bam og Bum gør. Til hyggelig højtlæsning for de 4 til 7-årige og deres forældre
Læs mere
Tre røvere og en pølseløve
-
Billedbog. Hvad gør man, når man skal møde fars nye kæreste, og det viser sig, at hun er en vaskeægte heks ved navn Marion van der Wandale?
Læs mere
-
Billedbog. 6-årige Garmann nyder sammen med mor, far og de tre gamle tanter den sidste sommerdag før skolen begynder. Vi følger Garmanns tænksomme funderinger over livets store og små spørgsmål
Læs mere
-
Billedbog. Lille Frø kommer til at bo hos familien Frø. Men han er meget slem. Og til sidst rejser Lille Frø ud i verden, fordi han tror, at ingen kan lide ham! Men mon ikke det ender godt til sidst?
Læs mere
-
Billedbog. Lille og "jeg" sidder og afventer Stores vrede. De lytter, holder vejret og krammer indtil vreden rammer. En dag beslutter de sig for at bygge en nivemaskine, der kan svare igen
Læs mere
-
Billedbog på rim om fem små mus, der kommer til verden bag en sprække i panelet. Mørkemusen, den allermindste og frygtsomste af dem, viser sig at være en heltemodig lille én
Læs mere
-
Billedbog. Astrid og Inga er søstre. Astrid har en ring, som Inga gerne vil have. En dag giver Astrid hende ringen, og Inga lover at passe på den. Men en dag er ringen væk. Inga håber, Astrid ikke opdager det, og før hun fatter mistanke, dukker ringen op igen
Læs mere
-
Hvilke hemmeligheder gemmer folk bag deres facade? Det undersøger denne billedbog, der egner sig til børn på 3-6 år, men som vil glæde folk i alle aldre
Læs mere
Snagebogen (Ved Marianne Randel Sønde...
Hvorfor er bøger fantastiske?
Med fare for at forklaringen bliver en anelse lang og snørklet: det var midt i teenageårene, at jeg stødte på koncertoptagelsen ”Miles in Paris” på video med Miles Davis, optaget i 1989. Ud over at være meget draget af lyden og musikken var fremtoningen hos Miles og bandet også noget der fremkaldte begejstring og gjorde stort indtryk på mig.
Indtil jeg ser denne video har det at læse og bøger ikke udgjort et specielt interessefelt, men da bassisten Benny Rietveld toner frem iført t-shirt med påskriften ”Reading is Fun” slår det mig, hey – alt det der foregår på den scene er så tjekket. Bandet omkring Miles har så meget karakter, de er fænomenale på deres instrumenter og som band. ”Reading is fun” – så er der ingen grund til ikke at starte på det med læsningen.
Hvorfor har jeg valgt lige præcis de 10 bøger?
Det er ikke nødvendigvis sjove bøger der er valgt ud i denne pulje, nok snarere en stribe titler, hvor jeg undervejs eller siden hen har takket førnævnte Benny på bas og bliver mindet om, hvordan Miles og musikken blev ruten ind til bøger og læsning for mig.
-
Vilde voldsomme voldsdigte med et gran af humor og vanvid. For alle der er interesserede i moderne dansk lyrik med noget - voldsomt - på hjerte
Læs mere
Pow pow pow : pistoldigte
-
Gittes monologer og andre kvababbelser
-
Digtsamling med personlige refleksioner og abstraktioner fra og i hverdagen
Læs mere
Hændelser i stresset melankoli - med ...
-
Krimi. Kriminalassistent Renée Ballard bliver involveret i to blodige sager, og det står snart klart, at nogen skjuler noget helt afgørende
Læs mere
-
Du er ikke bare din hjerne! I dette fænomenale, tværfaglige, filosofiske værk fremstår hjernen som mulighedsorgan fremfor som enevældig hersker over krop og sind eller som "sjælens sæde". Studerende, professionelle og akademisk interesserede vil have fornøjelse af udgivelsen
Læs mere
-
Rejseessays skrevet over en treårig periode, hvor forfatteren har foretaget tre rejser til Lolland. Tilfældige møder med beboere og kunstværker sætter sit præg på tidsrejsen, som frembringer lige dele nostalgi og refleksion. For læsere med interesse for Lolland, kunst og rejseessays
Læs mere
-
Forfatteren tager os med på en underholdende og lærerig tour de force gennem udviklingen af kunstig intelligens, hvordan det ser ud nu og hvordan det vil se ud i fremtiden. Til dem med interesse i kunstig intelligens, som er meget aktuelt lige nu med eksempelvis ChatGPT
Læs mere
Maskiner der tænker : algoritmernes h...
-
Billedbog om hjemmet, byen, landet, stranden, institutioner, dagligdagen, vejret, dyr, sport samt farver og figurer. Ord på vestjysk med billeder. Med ordliste
Læs mere
Mi føst tuwsen uuor o væstjysk
-
Collage af billeder og tekster, herunder interviews, breve, mails, logbøger, fotos, billedkunst og sange som debatterer køn, feminisme og drama
Læs mere
-
Hvorfor er bøger fantastiske?
Ikke alle bøger er fantastiske, men nogen er. Jeg kan godt læse noget overfladisk, fordi jeg godt kan lide at have handlingen på plads først, tror jeg. Ofte når jeg har været ”tvunget til” at genlæse bøger har det vist sig at bogen ligesom folder sig mere ud. Jeg har kunne nyde sproget, humoren, evt. fantastiske illustrationer eller det at overraskes over at kunne forstå på nye måder. Nogle bøger er særlige på deres helt egen måde.
Hvorfor har jeg valgt lige præcis de 10 bøger?
Jeg har valgt 10 bøger som alle har ramt noget særligt hos mig. Titlerne er vidt forskellige nogle er børnebøger og andre er for voksne. Nogle har bedårende illustrationer. Andre er kommet med pga. deres livsklogskab, hvis man kan sige det sådan. Gode, rørende, rystende, betagende, sjove, overraskende og spændende historier måske i en fantastisk ramme og et poetisk sprog.
-
En visuel rejse gennem et livsforløb, fra barndom og ungdom via voksenalderen, med afslutning i alderdommen
Læs mere
-
Fantasy. Dydsmønsteret Filip på 13 bliver ved en fejltagelse hentet til Helvede, hvor han skal i lære som den syge Lucifers efterfølger. Men Fanden begynder hurtigt at tvivle på, at det vil lykkes at få en djævel ud af drengen
Læs mere
-
Del 1 : Dragens offer: Dian bliver bortført af Nagir. Han skal ofres til dragen. Dragen taber Dian da den flyver bort med ham. Dian falder ned i minotaurens hule
Læs mere
Drageherren. Bind 1, Del 1-4
-
Billedbog. En varm sommerdag sidder en grøn frø på en vej og drømmer om alverdens mad med fluer i. Lyden af en fed flue nærmer sig, men er det nu også en flue, som er på vej?
Læs mere
-
Billedbog. Leo er en sandløber, og han løber rigtig meget på stranden. Frem og tilbage og op og ned. En dag møder han Anders, som også er god til at løbe. De bliver venner
Læs mere
Der bliver løbet meget på Leos strand
-
Himmerlandshistorier (Ved Aage Marcus)
-
Hamlet (Ved Niels Brunse)
-
Den gamle estiske bondekone, Aliide finder det unge traffickingoffer, Zara, livløs på sin gårdsplads. Forbindelserne mellem de to kvinder afdækkes langsomt, og en tragisk familiehistorie tilbage fra Sovjettiden om at miste sin frihed og sin krop, åbenbares
Læs mere
-
Johan vil arbejde som fyrpasser, men det kræver at han er gift. Han gifter sig derfor af nød med Marie og ikke med hans store kærlighed, Hannah, da hun venter barn med en anden. Det bliver et ulykkeligt liv for Johan
Læs mere
-
Science fiction. I en dyster fremtid er jorden ødelagt af forurening og stråling. Ilt koster penge. Troy og Shay kæmper for at tjene penge. Men da Shay kommer i fængsel under falske anklager, har hun ikke råd til at købe ilt. Derfor er de tvunget til en dødsensfarlig alliance
Læs mere
Hvorfor er bøger fantastiske?
Jeg kan ikke svare dig på hvorfor bøger fantastiske - sådan er det jo bare!
Hvorfor har jeg valgt lige præcis disse 10 bøger?
Tegneserier er en skøn måde at fortælle en historie på. Billeder udtrykker ofte meget mere end ord og er en kunst i sig selv. Man bliver aldrig for gammel til tegneserier. Her er mit bud på to mageløse klassikere og otte nyere titler.
-
Tegneserie. Fem børn vågner en morgen op og opdager, at alle andre mennesker er væk. Hvad er der sket, og hvordan skal fem børn mon klare sig helt alene i verden?
Læs mere
-
Tegneserie. Fourmille og Yuri er passagerer på et fly til New York, da flyet bliver ramt af et lyn, og de begge besvimer. De vågner op i en slags spejlverden, hvor de hurtigt må lære sig at forstå reglerne for at kunne klare sig
Læs mere
-
Tegneserie. Første samlebind med den klassiske fantasytegneserie. Elverfolket har været i konflikt med menneskene siden tidernes morgen. Da menneskene brænder deres skov af, må elverne flygte ud i en farlig, ukendt verden fyldt med mysterier
Læs mere
Elverfolket. Bind 1, Ulverytterne og ...
-
Tegneserie med fuld fart på om piraten Campbell og hans to døtre. Pigernes mor er blevet myrdet, og Campbell har egentlig trukket sig tilbage, men så sker der ting og sager. For unge fra 13 år og voksne
Læs mere
-
Pigen Ophelia flytter til kysten, hvor en dreng er forsvundet i havet. Hendes interesse for mystiske væsner fører hende på sporet af noget mærkeligt, der bor i havet. Har det noget med drengens forsvinden at gøre? Spændende og flot tegneserie for børn fra ca. 9 år
Læs mere
-
Science fiction-tegneserie om rumagenterne Linda og Valentins mange eventyr i universet og på fjerne planeter
Læs mere
Rejser i tid og rum : Linda og Valent...
-
Tegneserie - graphic novel. Mira bor alene med sin mor, som ind i mellem kan være lidt pinlig. En ny pige begynder i klassen og hun laver en kærlighedsklub, men Mira har aldrig prøvet at være forelsket
Læs mere
-
Gennem en portal af nordlys rejser pigen Sonja til en anden verden med trolde, talende dyr og legender om vikinger. Tegneserie for børn i alderen 10-14 år, der kan lide et fortryllende nordisk eventyr
Læs mere
Nordlys - rejsen til Jotundalen
-
Tegneserie om Nola, der har fødselsdag og får en smuk spilledåse, som har været hendes mors. Men den er også magisk og snart er Nola trukket ind i en anden verden, hvor nogen har brug for hendes hjælp. Fra 8 år. Selvlæsning fra 10 år
Læs mere
-
Flot tegneserie om tre søstre, som er meget forskellige, men som holder sammen, når der skal løses mysterier. 1. del af serie til læsere fra 9 år
Læs mere
Hvorfor er bøger fantastiske?
Fordi man kan forsvinde fuldstændig ind i en anden verden, hvor det er ens egen fantasi, der skaber figurer, farver og scenarier ud fra fortællingens beskrivelser. Lige meget hvad alder, læseren har, formes historien på den måde individuelt i forhold til egne livserfaringer og humør. Desuden er det så hyggeligt at sidde i sofahjørnet eller under æbletræet med en god bog….eller at dele en historie og sjove, finurlige tegninger ved højtlæsning for børnene. Nogle af mine bedste barndomsminder er, fra når min farfar om vinteren læste højt for familien en gang om ugen.
Hvorfor har jeg valgt lige præcis de 10 bøger?
Jeg er en barnlig sjæl og husker mange af de børnebøger, jeg fik læst som lille. Der har især illustrationerne sat tanker og følelser i gang og ladet fantasien flyve frit. Det er også de historier, jeg har stærkest tilknytning til, og derfor er tegningerne ofte lige så vigtige som historien i mit valg af bøger til børn og børnebørn. Der er rigtig mange bøger med fjollede, flotte eller eventyrlige illustrationer, så det har været svært kun at vælge 10.
-
Billedbog. Katten Findus beder sin ven Peddersen om at fortælle om dengang Findus blev væk og om hvordan et par buklere hjalp dem
Læs mere
Da Findus var lille og forsvandt
-
Fire af Rudyard Kiplings klassiske dyrefortællinger om elefanten, hvalen, næsehornet og dromedaren
Læs mere
Hvordan elefanten fik sin lange snabe...
-
Billedbog. Bertil på 6 år er alene hjemme hver dag og føler sig ensom og trist, men pludselig møder han den tommelfingerhøje Niels Karlsson-Pusling. Han kan trylle Bertil lige så lille, så han kan besøge puslingen
Læs mere
Nils Karlsson-Pusling flytter ind
-
Billedbog i farver. Da Ole første gang er ude på sine nye ski, møder han Onkel Frost, der fører ham til Kong Vinters rige
Læs mere
-
Billedbog i farver. Da Katinka uden at få lov låner søsterens dukkevogn, glemmer hun den foran legetøjsbutikken i øsende regnvejr
Læs mere
Katinka og dukkevognen
(1969)
-
Billedbog i farver. Da det var tid for myggelarverne at forlade vandet og blive til flyvende myg, skilte Egon sig ud og kom op af vandet på en flot ny racercykel
Læs mere
-
14 klassiske eventyr om Peter Kanin og hans venner. Frækhed og vovemod får ofte dyrene i en slem knibe, men ved fælles hjælp lykkes det dem, at slippe helskindet fra det meste
Læs mere
Peter Kanin og hans venner : klassisk...
-
Billedbog. Mitcho og Sebastian får et brev med flaskepost. Borgmesteren i deres by Solby er havnet på Den Mystiske Ø. Med brevet er et frø, som de to planter. Herefter kommer Mitcho og Sebastian på en eventyrlig rejse
Læs mere
Den utrolige historie om den kæmpesto...
-
Billedbog med børnerim og nonsensvers
Læs mere
Mariehønen Evigglad : rim for børn og...
(1996)
-
Orla Frø-Snapper er en af de værste bøller i den lille by
Læs mere
Hvorfor er bøger fantastiske?
Bøger er fantastiske fordi de kan spejle følelser og ideer, som jeg genkender, men som jeg ikke selv har ord for endnu. Det er ikke altid, at jeg genkender mig selv, men tit genkender jeg noget af mig selv eller andre, og føler at jeg er blevet lidt klogere. På den måde kan bøger også fungere som en slags gratis terapi.
Hvorfor har jeg valgt lige præcis de 10 bøger?
Jeg har valgt 10 bøger, som på den ene eller anden måde har spejlet noget i mig. Nogle spejlede jeg mig i da jeg var yngre, nogle spejler der jeg er lige nu og andre tager forskud på det der kommer. Det er bøger med feministiske anstrøg, bøger om venskab, arbejde, kærlighed, seksualitet, kunst og familie. Jeg er rigtig glad for Deborah Levys selvbiografiske trilogi Fast ejendom, Livets omkostninger og Ting jeg ikke vil vide. I trilogien reflekterer hun over livet som kunstner, kvinde og mor, og hvad det har af betydning, at hun og mange andre kvinder, tager det største læs, når det kommer til at skabe og holde et hjem.
-
Erindringer om at finde hjem, både bogstaveligt og i overført betydning. Tredje og sidste del af Deborah Levys erindringsværk for alle med interesse for feministisk kvalitetslitteratur
Læs mere
-
Summary: Brought to you by Penguin. THE SUNDAY TIMES BESTSELLER 'One of the most valuable books I've ever read' Adwoa Aboah 'A remarkable portrayal of how we need to understand ourselves to truly heal' Esther Perel 'Hard recommend' Pandora Sykes _______________________________...
Læs mere
This Too Shall Pass : Stories of Chan...
-
Summary: From the author of How Should a Person Be? ("one of the most talked-about books of the year"— TIME Magazine ) and the NYT Bestseller Women in Clothes comes a daring audiobook about whether to have children. In Motherhood, Sheila Heti asks what is gained and what is lost when a woman becomes a ...
Læs mere
-
Hun er besat af en gift mand, hvis besøg hun længselsfuldt afventer med ligegyldighed over for næsten alt andet. Selvbiografisk roman til litterære læsere
Læs mere
-
Essays om smertefulde oplevelser fra Emilie Pines liv. Bogen kan læses af alle med interesse for moderne kvindeliv
Læs mere
Noter til mig selv : essays
-
Dolly Alderton fortæller ærligt om hvordan hun gang på gang forelsker sig i de forkerte, om alle de fantastiske og farverige veninder hun møder, men også om spiseforstyrrelsen, rodløsheden og ensomheden, det manglende selvværd og frygten for at se sig selv, som den hun virkelig er
Læs mere
Alt hvad jeg ved om kærlighed
-
Emma og Agnes er barndomsvenner og tilbringer sommerferien sammen. Kærlighed og venskab bliver pludselig svær at adskille i fascinationen af den anden
Læs mere
-
Digte oplyst af emhætter, nattens stjerner og tv. Ord fra en plaget ugidelig pige med livet i bagagen
Læs mere
-
Beretning i jeg-form om en ung piges dybe depressioner og psykiske sammenbrud
Læs mere
Glasklokken : roman (Ved Olga Ravn og...
-
En 17-årig amerikansk ung mands konflikt med sig selv og de voksnes verden
Læs mere
Hvorfor er bøger fantastiske?
Bøger er propfulde af historier og kommer i alle størrelser, farver og former. De kan noget helt specielt i forhold til at sætte fantasien i gang, man kan fordybe sig i dem og blive fastholdt i en verden på en måde som ingen andre medier kan.
Hvorfor har jeg valgt lige præcis de 10 bøger?
Det er alle sammen bøger der på den ene eller anden måde har åbnet døre til en ny forfatter eller en ny genre og ansporet mig til at læse videre.
Nogle bøger har efterladt et varigt indtryk allerede i en tidlig alder og derfor har jeg valgt meget bredt aldersmæssigt til nedenstående liste.
-
Phileas Fogg vædder hele sin formue på, at han kan rejse jorden rundt på 80 dage
Læs mere
Jorden rundt på firs dage
-
Legender om mennesker, dværge og elvere og kampen mellem det gode og det onde, der foregår i en ubestemt fortid
Læs mere
Eventyret om ringen (Ill. Ingahild Gr...
-
Lederen af det svenske politis terrorbekæmpelse findes myrdet, og mistanken retter sig mod nogle palæstinensiske flygtningegrupper og deres sympatisører bl.a. i medierne, men opklaringsarbejdet afslører, at mordet har videre perspektiver
Læs mere
-
Tegneserie. Året er 2030, og stedet er Neo Tokyo, hvor Kaneda og Tetsuo gør byen usikker på deres motorcykler. Et sammenstød med en mærkelig mandsling bliver starten på en række dramatiske begivenheder
Læs mere
Akira. Bind 1, Den gamle by
-
Summary: Isaac Asimov's Robot series – from the iconic collection I, Robot to four classic novels – contains some of the most influential works in the history of science fiction. Establishing and testing the Three Laws of Robotics, they continue to shape the understanding and design of artificial intelligence to this day...
Læs mere
-
Den amerikanske journalist Hunter S. Thompson (f. 1939) beretter bl.a. om dengang han i 1971 skulle dække en narkotikakonference, samtidigt med at han havde fyldt både sit bagagerum - og sig selv - med stoffer
Læs mere
Frygt og lede i Las Vegas : roman
-
-
Årstallet er 1984 og stedet er Oceanien, hvor alle menneskelige følelser kontrolleres. Alt hvad du tænker og gør, registreres og rapporteres til Tankepolitiet. For alle læsere af klassikere
Læs mere
1984 (Ved Rasmus Hastrup)
-
Science fiction. 16-årige Kattua (Katniss) lever i en fremtid, hvor der skal udvælges et ungt menneske, der skal kæmpe til døden mod andre udvalgte. Da Kattuas lillesøster bliver udvalgt, melder hun sig som frivillig og overtager søsterens plads i det årlige dødsspil
Læs mere
-
Gyser om en videnskabelig ekspedition, som bliver næsten helt udslettet, da den dybt inde i et bjergmassiv i Antarktis møder resterne af en forhistorisk invasion fra rummet
Læs mere
Vanviddets bjerge (Ved Morten Sønderg...
Hvorfor er bøger fantastiske?
Bøger er fantastiske, fordi de kan så meget. Muligheden for at fordybe sig, tilegne sig viden, forstå sammenhænge og blive bare en smule mere reflekteret. Det er da ikke dårligt, vel? En anden, men vigtig ting ved bøger, er mangfoldigheden af genrer, både inden for skønlitteratur og faglitteratur. Der findes altid en bog, uanset hvilket humør man er i.
Hvorfor har jeg valgt netop disse 10 bøger?
Jeg havde virkelig svært ved kun at vælge 10 bøger, så jeg måtte gå tilbage til min bogsamling for at få lidt visuel hjælp til at huske nogle af de virkelig særlige bøger - bøger, hvor jeg blev fuldstændig bjergtaget. Alle de udvalgte bøger, der er meget forskellige, er bøger, som har givet mig en særlig god læseoplevelse, noget helt ud over det sædvanlige. Anbefales til alle, som er en smule interesseret i (europæisk) kultur og historie, samt de lidt mørkere og komplekse sider ved mennesket. God læselyst!
-
I sine erindringer, der er en blanding af filosofi, historiske facts og græsk tragedie, forsøger en tidligere SS-officer, som har deltaget i nogle af den 2. verdenskrigs værste massakrer, bl.a. Babi Jar og Stalingrad, at forstå omfanget af og grunden til sine forbrydelser
Læs mere
-
Skildring af forfatterens rejse på Donau fra udspringet i Schwarzwald til deltaet ved Sortehavet med beskrivelser af områdets historie samt af dets kultur- og litteraturhistorie
Læs mere
Donau : en følsom rejse fra den store...
-
Den unge Hans Castorp besøger i tiåret før 1. verdenskrig sin fætter på et mondænt, schweizisk tuberkulose-sanatorium, og dette steds egenartede atmosfære er rammen om en række tids- og kulturhistoriske diskussioner
Læs mere
Trolddomsbjerget. 1. bind
-
Om Den Røde Hærs erobring af Berlin i foråret 1945, Det tredie Riges endelige kollaps og afslutningen på 2. verdenskrig. Skildring af de russiske soldaters overgreb på civilbefolkningen
Læs mere
-
I en sammenfletning af rejseberetninger, interviews, case-stories, teoretiske betragtninger og novellistiske analyser beskriver forfatteren det moderne selv, dets lidelser og længsler, ambivalenser og uro samt hvordan den er blevet iscenesat i litteraturen
Læs mere
Uro : en rejse i det moderne selv
-
Islændingesagaerne : samtlige sagaer ...
(2014)
-
Efter at have deltaget i 1. verdenskrig rejser lægen Barbadu til Afrika for at kæmpe mod fattigdommen og elendigheden. Det er barske og fortvivlede forhold han opsøger, også da han kommer til Amerika og hjem til Frankrig
Læs mere
Rejse til nattens ende : roman (Ved L...
-
En vanvittig kinaekspert og bogsamler er så fanget i sin åndelige verden og tro på egen overmenneskelighed, at han ikke opfatter, hvordan omverdenen udnytter ham
Læs mere
-
En ung englænders møde med en mystisk gammel rigmand på en græsk ø bliver til en opdagelsesrejse ind i hans eget sind
Læs mere
-
Psykologisk roman fra mellemkrigstidens København om den fallerede digter Ole Jastrau, der holder sig oppe ved at anmelde kunst i Dagbladet. Hans egen inspiration er brændt ud, og fornemmelsen af tomhed og desillusion tager til
Læs mere
Hvorfor er bøger fantastiske?
Bøger giver, som ingen andre kunstformer, adgang til fortællestemmens indre liv og kan sætte ord på de svære følelser, som vi er alene i, men på en måde kan dele og undersøge i litteraturen.
Hvorfor har jeg valgt lige præcis de 10 bøger?
Bøgerne har jeg på forskellige måder selv kunne spejle mig i. Jeg synes, at disse bøger, på hver deres enten rørende, humoristiske eller vedkommende måde, beskriver overgangen fra barn til voksen eller den tidlige ungdom og ensomheden, der ligger i disse perioder, men samtidig, hvordan sproget kan udfolde følelserne på smukkeste vis.
-
Livet på landet i Danmark i begyndelsen af 1900-tallet, som det opleves af pigen Agate, der fortæller om forældre og søskende, tildragelser på egnen, hverdagen på gården
Læs mere
-
Åbenhjertig, selvbiografisk beretning om forfatterens opvækst og baggrund og hendes utraditionelle livsfilosofi
Læs mere
-
En ung kvinde forlades af sin forlovede og falder hen i et liv som tilskuer til sig selv. Gensynet med en ungdomsveninde og hendes elsker skaber et erotisk univers, hvor intet er sikkert med skiftende positioner af begær og smerte, kontrol og iagttagelse
Læs mere
Lol V. Steins henførelse : roman (Ved...
-
Skæbnetung fortælling med bibelske associationer om et purungt par, der forstødt fra landsbyen desperat søger natlogi i en regnfuld og kold storby. Pigen er højgravid, og sammen mindes de tidligere gode tider for at holde modet oppe
Læs mere
-
Julenat møder den homoseksuelle Édouard den fremmede Reda. De følges hjem, har sex og nyder hinandens selskab. Pludselig bliver Reda voldelig og prøver at slå Edouard ihjel. Romanen er forfatterens bearbejdelse af hændelsen i et forsøg på at forstå, hvad der skete og hvorfor
Læs mere
-
Lolland i 1980'erne, med en 16-årig piges blik fortælles om hverdagen på gymnasiet og hjemme i lejligheden sammen med moren. Om alt det de kan dele, men også om morens sygdom og det, der ikke findes ord for
Læs mere
-
Efter tre års fravær og betragtet som død vender David tilbage til barndomshjemmet. For den yngre bror Frans ændrer det alt. Kortroman, der giver et fint indlevet billede af en ung mands modning til voksenlivet for læsere af klassisk litteratur
Læs mere
-
En københavnsk baggårdspiges barndom og tidligste ungdom i 1930'erne, da hun forgæves stræber bort fra barndomsmiljøet
Læs mere
Barndommens gade (Ved Søren Schou)
-
I en øde sæterhytte sidder den gamle mand Trond og tænker på den fjerne fortid, i sommeren 1948, hvor han og faderen befandt sig samme sted, i en idyllisk sommer, som fik en brat afslutning
Læs mere
Ud og stjæle heste : roman
-
Skildring af unge outsidere og sociale tabere i det københavnske storbymiljø i begyndelsen af 1970'erne
Læs mere
Hvorfor er bøger fantastiske?
Bøger giver en unik mulighed ikke bare for at få nye ideer og tanker, men for at opleve verden gennem andre øjne, leve andre liv som vi ellers aldrig ville få muligheden for at opleve.
Hvorfor har jeg valgt lige præcis de 10 bøger?
Jeg har med vilje valgt ti meget forskellige bøger og blandet både skønlitteratur og faglitteratur, men de har alle ti det til fælles at de på den ene eller anden måde har åbnet mine øjne og ladet mig opleve en anden verden end min egen.
-
Syv principper for en økonomisk model for et bæredygtigt 21. århundrede. I stedet for de ifølge forfatteren forældede økonomiske modeller, som økonomividenskaben stadig styrer efter, gives der et bud på hvordan man kan samtænke social og miljømæssig bæredygtighed
Læs mere
Doughnutøkonomi : syv principper for ...
-
Det kribler og krabler i græsplænen, havedammen, køkkenhaven og komposten. Personlig beretning om den mirakuløse vrimmel af insekter, der findes i pesticidfrie og lidt afslappede haver
Læs mere
Den kriblende have : sådan dyrker du ...
-
Roman om Nora fra Henrik Ibsens drama "Et dukkehjem". Hvem er hun egentlig, og hvordan har hendes barndom og ungdom været? Hvilke forestillinger gør hun sig om sit liv og sit ægteskab? Og hvad får Nora til i 1879 at tage det drastiske skridt at forlade sin mand?
Læs mere
-
The original illustrated "Strand...
-
En uvejrsnat fødes to børn i to rivaliserende røverbander: Pigen Ronja og drengen Birk. Børnene bliver venner og forsøger at standse fjendskabet mellem de voksne
Læs mere
Ronja røverdatter (Ved Kina Bodenhoff)
-
De små trolde og den store oversvømmelse: Mumimor og Mumi er ude og lede efter Mumifar, som er blevet væk. Til sidst genforenes de med ham i det hjem, han har lavet til dem i den fantastiske Mimudal
Læs mere
Mumitrolden : Mumitrolden : de tre fø...
-
Summary: Welcome to the worlds of Chrestomanci, where magic is as common as mathematics and anything can happen... an exclusive ebook collection of the entire seven book series by the award-winning Diana Wynne Jones. Welcome to the worlds of Chrestomanci, where magic is as common as mathematics and anything can happen... an e...
Læs mere
The Chrestomanci Series : Entire Coll...
-
Din rejse efter kongernes krone nærmer sig sin afslutning. Forude venter Mampang, mørkets hjerte og i sidste ende ærkemageren, som har stjålet kronen. For dem der kan lide bøger, hvor man selv er helten
Læs mere
-
Familien Lee splittes, da yndlingsdatteren Lydia drukner i en sø nær familiens hjem. Men hvad skete der egentlig?
Læs mere
Alt det jeg aldrig fortalte dig : roman
-
Geralt er witcher. En koldblodig og hårdt trænet monsterjæger, som rejser fra landsby til landsby, for at tilintetgøre frygtindgydende monstre og dæmoner. Kun troldkvinden Yennefer vækker menneskelige følelser i Geralt
Læs mere
Hvorfor er bøger fantastiske?
At læse en bog er som at svøbe sig ind i et varmt tæppe med alverdens stemninger og sansninger vævet ind blandt de uldne tråde. Det er muligheden for at leve sig ind i andres liv, i skæbner man aldrig selv vil erfare – andet end i litteraturen. Bøgerne lærer os at gå det fremmede i møde og mildne blikket for det ukendte.
Hvorfor har jeg valgt lige præcis de 10 bøger?
Fordi jeg ønsker at slå et slag for de ældre, mere langsommelige bøger. Hvor ofte giver man faktisk sig selv tid til at læse noget besværligt, dvælende, gammelt og skønt?
Gør det! Det åbner op for fordybelse og ro af en anden verden.
-
Alberte vokser op i Nordnorge i starten af 1900-tallet. Broren Jakob får lov at studere, mens Alberte går hjemme. Som ung kvinde føler hun sig fanget af tidens normer og længes efter et andet liv. For læsere af nordiske klassikere og stærke kvindeskildringer
Læs mere
Alberte og Jakob : roman (Ved Andrea ...
-
Klassisk kærlighedstragedie om følelser der ikke lader sig kontrollere. Dramaet begynder, da ægteparret Eduard og Charlotte inviterer hans ven Kaptajnen og hendes niece Ottilia på langt besøg på deres gods
Læs mere
Valgslægtskaberne : en roman (Ved Knu...
-
Den berømte maler Thomas Hudson har slået sig ned på en tropeø for i ro og fred at hellige sig sin kunst, men de ydre omstændigheder og hans egen undergangsdrift fører ham mod katastrofen
Læs mere
-
I heksameter-versemål fortæller Ovid ca. 250 forvandlingsfabler fra den græske-romerske mytologi om guder, helte og mennesker
Læs mere
Ovids metamorfoser
(2005)
-
Et falsk kristusbillede kommer til en lille siciliansk by. Det fører velstand og fremskridt med sig, men også problemer og lidelser mellem tro og en ny tids solidaritet
Læs mere
Antikrists mirakler : roman (Ved Anne...
-
Tre mandlige opdagelsesrejsende finder et isoleret idealsamfund, der udelukkende er befolket af kvinder og som bygger på søsterskab og socialisme
Læs mere
-
Efter sin families deroute og forfald indser Francine, at hun bærer skylden for familiens ulykke. Kan hun genoprette balancen og opnå det stille liv?
Læs mere
-
Samfundskritik, skjult bag et fint slør af galgenhumor, i beretningen om djævelens inspektionsbesøg i mellemkrigstidens Moskva, og om Margaritas hengivne kærlighed til Mesteren, kunstneren
Læs mere
-
Alle de tekster, som Franz Kafka (1883-1924) selv offentliggjorde i sin levetid. Med en kronologisk oversigt over både offentliggjorte og efterladte fortællinger og de vigtigste biografiske begivenheder
Læs mere
-
Genly Ai er udsendt til planeten Gethen, hvis beboere har en flydende opfattelse af køn. Her brydes han med sin egen kulturelle opdragelse, sin psykologi og sine følelser, mens han prøver at forstå deres samfund. En banebrydende science fiction-fortælling til læsere af spekulativ fiktion
Læs mere
Mørkets venstre hånd : roman
Hvorfor er bøger fantastiske?
Bøger er generelt fantastiske fordi de styrker fantasien, skaber rum for refleksion og giver mulighed for at møde noget andet end det allerede kendte.
Hvorfor har jeg valgt lige præcis de 10 titler?
Hverdagsfortællinger der giver smil på læben og skaber rum for forundring hos de 3-6 årige børn og deres voksne. De ti titler jeg har valgt, omfavner alle (hverdags)livet på den ene eller andet måde, et centralt emne for mange børnefamilier og derfor et oplagt oplæsningsemne. Gennemgående for alle ti titler er at de gør brug af humor i deres fortælling, hvilket kan gøre det lettere at fastholde de yngre læsere og ikke mindst sjovere at læse op.
-
Billedbog. Det var det samme halløj hver aften med Lucas, han ville ikke sove. En aften overtalte han far til at digte et rim. Det blev til et rim om en kat, men snart udviklede det sig til en historie om en trold og en tyv
Læs mere
-
Sally er ret god til at spille fodbold, så Sallys far bliver helt vild, da han lokker hende til at begynde på et fodboldhold. Men hvem er egentlig mest tændt på ideen? Sjov billedbog for 4-7-årige
Læs mere
Sallys far får fodboldfeber
-
En fortravlet gris i en gul bil bliver stoppet af en ulv, der siger, at broen forude er lukket. Ulven inviterer grisen til kaffe, imens han venter. Mon det går godt? Billedbog for børn fra 3-6 år
Læs mere
-
Alfreds far elsker Frankrig, Frankenstein og frimærker. Og pludselig også en mand, der hedder Frank. Billedbog om hvordan et barn oplever det, når en forælder får en kæreste. Fra 3 år
Læs mere
-
Billedbog. Hvad skal man gøre, når ens far er sur og ikke vil sige hvorfor? Pigen prøver alt muligt, men tilsidst er der kun en ting, som hjælper
Læs mere
-
Billedbog uden tekst. Alt i hverdagen kan skilles ad og sorteres. Ordensmennesket Ursus Wehrli viser i mere end 20 opslag med farvefotos, hvordan han opfatter kaos og orden fx på et skrivebord, en grangren og et fodboldhold. Hvad mon 14 fisk i vandet bliver til i den sjove mands tanker?
Læs mere
-
Billedbog. Villy skal starte i skole, og de andre har papforældre, to mødre der har købt et æg, et ekstra sæt forældre i et andet land, eller endda en far der er en donut (donor). Villy har bare en far og en mor, men han vil gerne være noget særligt, og ligesom alle de andre
Læs mere
-
To børn venter på at blive hentet i børnehaven. Hvem har den hurtigste mor, der først når hen til børnehaven? Billedbog for børn fra 3-6 år
Læs mere
Min mor er hurtigere end din
-
Billedbog. Elias er lige flyttet, og drengene det nye sted er lidt farlige og kalder ham snotunge. Heldigvis får han snart selv en lillebror eller lillesøster, han kan herse med og kalde snotunge
Læs mere
-
Alle syv historier om Poul og far samlet
Læs mere
Den kæmpe store Poul og far
Hvorfor er bøger fantastiske?
Læsning tilbyder mig et fokuseret rum, og den eneste aktivitet som jeg ikke kan ”second screene” til. Bøgerne inviterer mig ind i drømmeverdener, i livsomstændigheder jeg kan spejle mig i og i livomstændigheder som ligger langt fra min egen. Litteraturen bliver ved med at udvide horisonter, og derfor bliver jeg ved med at læse.
Hvorfor har jeg valgt lige præcis de 10 bøger?
Her er ti bøger, som har det til fælles at de alle handler om LGBT+-personer, men også at det er nogle skønne, morsomme og tankevækkende titler, som jeg har læst i løbet af det seneste år. Jeg håber, du får lyst til at springe ud - som man siger – i en regnbuefarvet læseoplevelse.
-
Ames troede, at afskeden med livet som transkvinde ville gøre alting lettere. Men nu er hans kvindelige kæreste gravid, og forestillingen om at være far i et heteronormativt parforhold virker helt uoverskuelig. Skal man absolut kun være to forældre? Hudløs og udfordrende roman for alle, der har lyst til at læse mere om queers...
Læs mere
Detransition, baby : roman
-
40-årige Constance Debré forlader sin mand gennem 20 år, siger sit job op og springer ud som lesbisk. Det bliver begyndelsen på et mareridt, hvor eksmanden gør alt for at forhindre Constance i at se sin søn, og hvor prisen for at følge sit hjerte er tårnhøj. For læsere af usentimental autofiktion
Læs mere
-
Sanselig og stemningsfuld digtsamling med havet og kroppe som omdrejningspunkter. Til læsere med interesse for velskreven dansk lyrik
Læs mere
-
Et genremæssigt hybridværk, der i tekst og form udfolder transkønnede erfaringer. Til alle læsere af ny litteratur, især læsere med interesse for samtidens strømninger og debat om diversitet og kønsidentitet
Læs mere
At performe transkønnet vrede : digt,...
-
Summary: "Michael Lesley's upbeat narration captures all the whimsy, humor, and heart of this YA superhero romp...This sweet queer coming-of-age story will please listeners looking for something fun, surprising, and affirming." — AudioFile Magazine An Indie Next Pick! Some people are extraordinary. S...
Læs mere
The Extraordinaries : The Extraordina...
-
Bog om pioneren inden for insemination, Ninna Arbo, der skrev historie i 1977 ved at inseminere sig selv og senere mange andre lesbiske kvinder. For voksne med interesse for fertilitet, homoseksualitet og Danmarkshistorie
Læs mere
Mod sædvane : en fortælling om at ska...
-
Elliott, en homoseksuel TV-forfatter med cerebral parese, må trods en umiddelbar succesfuld og privilegeret tilværelse, drukne sin usikkerhed i alkohol og sex for at overkomme verdens fordomme. En både komisk, melankolsk og sensuel roman for læsere af kontemporær litteratur
Læs mere
-
Hvis der ikke findes bøger om én, må man skrive dem selv. Det gjorde denne unge muslimske og lesbiske kvinde, hvis liv er præget af følelsen af at være forkert. Til læsere af litteratur, der spejler tiden
Læs mere
-
Den eksilerede græske dreng Patroklos møder den jævnaldrende dreng og halvgud Achilleus. Deres venskab bliver med tiden til et varmt kærlighedsforhold, der dog bliver truet, da krigen imod Troja bryder ud, og de begge skal deltage i krigen ved siden af helte som Agamemnon, Odysseus og Ajax
Læs mere
-
Charlie og Nick går på samme skole, men kender ikke hinanden, før de kommer i samme klasse. Charlie forelsker sig i Nick, men er følelserne gengældt? Tegneserie for 14-årige og opefter
Læs mere
Hvorfor er bøger fantastiske?
Bøger er fantastiske fordi de skaber billeder for det indre blik.
Hvorfor har du valgt disse 10 bøger?
Bøgerne har haft betydning i forskellige perioder i mit liv. F.eks læste jeg altid Kaninbjerget som barn, når jeg var syg.
-
En ung engelsk forfatter opholder sig i Berlin først i 1930'erne. Han omgås høj og lav, og bevæger sig rundt i det løsslupne og dekadente natteliv, hvor han bliver betaget af den flamboyante danser Sally Bowles. Samtidig kommer nazismen tættere og tættere på
Læs mere
Farvel til Berlin (Ved Brian Dan Chri...
-
En fabel om en flok hankaniner, der bryder op fra deres koloni, før den udryddes, og om deres strabadser og eventyr, mens de forsøger at skabe en ny
Læs mere
-
Theo er 13 år, da han på mirakuløs vis overlever en eksplosion på et kunstmuseum i New York, mens hans mor omkommer. Ved eksplosionen kommer Theo i besiddelse af et værdifuldt kunstværk, som moderen elskede, og som senere trækker Theo ind i kunstens kriminelle underverden. Vi følger Theos dannelsesrejse
Læs mere
-
Joan has spent her life enduring the cruel acts of men. But when one commits shocking violence in front of her, she searches for the one person alive who can help her make sense of the past and forge the power to strike back
Læs mere
-
Mumimor og Mumi er ude og lede efter Mumifar, som er blevet væk. Til sidst genforenes de med ham i det hjem, han har lavet til dem i den fantastiske Mumidal
Læs mere
De små trolde og den store oversvømmelse
-
Krimi. Den psykopatisk-begavede Tom Ripley bliver af en amerikansk rigmand bedt om at overtale dennes søn til at vende hjem fra sin bohemetilværelse i Italien. Men Tom får smag for det søde liv og med mord på dagsordenen skaffer han sig adgang til et liv i luksus
Læs mere
Tom Ripleys talent : kriminalroman
-
Krimi fra en engelsk landsby hvor Hercule Poirot nyder sit otium, men bliver overtalt til at interessere sig for opklaringen af mordet på den lokale godsejer
Læs mere
-
En 17-årig amerikansk ung mands konflikt med sig selv og de voksnes verden
Læs mere
-
Legender om mennesker, dværge og elvere og kampen mellem det gode og det onde, der foregår i en ubestemt fortid
Læs mere
Eventyret om ringen (Ill. Ingahild Gr...
-
Skildring af en ung bandefører i den engelske badeby Brightons fattigkvarter. Han er morder og sadist, men samtidig er han også troende katolik og har gennemskuet verdens ondskab
Læs mere
Redaktørens bemærkninger: Vi har bestukket børnebibliotekets maskot med honning og masser af ros og bringer her hans anbefalinger af b(j)ørnebøger. Vi beder om forståelse for at bamser af natur har et meget snævert fokus og generelt er gnavne når de lige er vågnet fra deres vinterhi!
Hvorfor er bøger fantastiske?
Bjørne er fantastiske! Honning er fantastisk!
Bøger siger du? Ja, altså bøger er fine nok hvis de altså handler om bjørne og honning, hvilket jo er to af de tre vigtigste ting for en bjørn (en lang lur er det sidste! red.)
Jeg gider egentlig ikke, men hvis jeg nu anbefaler nogle bøger håber jeg at mennesker vil forstå hvor vigtige bjørne og honning er og hvor vigtigt det er at rose mig og lade mig sove!
Hvorfor har du valgt disse 10 bøger?
Fordi de handler om bjørne eller honning eller begge dele. Og fordi Annette gav mig honning!
Venligst oversat fra bjørnsk af b(j)ørnebibliotekar Annette
-
Peter Plys elsker honning, men Ninka Ninus mener at der er andet og mere i livet end honning. Peter Plys prøver derfor at lave nye ting, men det er svært ikke at komme til at tænke på honning
Læs mere
Peter Plys - bedre end honning?
-
Billedbog. Washable er en rar gammel bamse, men der er ikke rigtig nogen der har brug for ham. Han spekulerer på, hvorfor han er til. De andre dyr kan ikke hjælpe ham med svaret, men så bliver han fundet af en lille pige, der aldrig har ejet en bamse
Læs mere
Hvorfor mon bamser er til?
(2008)
-
-
Billedbog om de otte nulevende bjørnearter i verden og om deres levested, udseende og føde. Men hvilken bjørn er den allerbedste i verden: Din egen bamse, naturligvis!
Læs mere
-
Bjørnen Boris er træt og vil sove. Kan du hjælpe ham med at falde i søvn ved at vugge, ryste og dreje bogen? Sjov, interaktiv billedbog til børn fra 4-6 år
Læs mere
-
Billedbog. Hr. Brum finder det meste af et megasaurusskelet i sin have, der mangler kun kraniet. Sammen med sine venner starter Hr. Brum straks en eftersøgning for at finde det sidste af skelettet
Læs mere
Hr. Brum på sporet af en megasaurus
-
Bjørnen lever et stille og roligt liv i skoven. Der sker aldrig noget, synes den. Men det er kun indtil flere dyr i skoven får brug for bjørnens hjælp. Billedbog for 3-6-årige
Læs mere
-
Otte historier baseret på universet fra Disneyfilmen Bjørnebrødre. En gang om året samles bjørnene ved Laksefloden, hvor de fisker, leger og fortæller historier, som er sjove eller lidt uhyggelige
Læs mere
-
Billedbog. Der kommer en stor kasse til bjørnen, men ingen kan gætte, hvad der er indeni. Hverken ræven, haren, ulven, grævlingen eller egernet. De forestiller sig alt muligt, lige indtil bjørnen vågner af sin vintersøvn
Læs mere
-
Hvad sker der med de glemte bamser, når vi ikke længere krammer og leger med dem? En efterladt, luvslidt bamse sidder på et loft og græder salte bamsetårer. Tårerne strømmer hele vejen ud i havet, hvor en helt særlig flok pirater er stødt på grund. En sød billedbog på vers for børn fra 3 år
Læs mere