Lejlighedsdigtningen har i kølvandet på radioens Undervandstidende-bestillingsarbejder fået en opblomstring. Af denne nye Højholtsamling fremgår det af noterne, at diverse tidsskrifter erfulgt i radioens fodspor, og det er helt i orden. For Højholt, der får honorarer, for brugspoesien som han bidrager til at højne med sit professionelle touch og for læserne, som får lejlighed tilat stifte bekendtskab med nogle tekster som både er poesi og det stik modsatte. Jeg tænker her især på denne bogs monologer, som er rendyrket jysk telefonknæver, altså dagligsprog, men også detmodsatte altså rendyrket sprog og kondenseret virkelighed. For sådan som hos Højholt taler Gitte ikke, men han strammer hende op, går ind i hende og fremhæver hendes synsvinkel, således atmorskaben også vender sig mod læseren med latteren i struben. Andre af bogens digte kunne have været skrevet som kronikker, men Højholts metode giver mulighed for meddigtende deltagelse, med- ellermodmening. Højholt kalder selvsin nye digtart for kvababbelser, mere ubeskedent vover jeg at kalde denne bog for boblende, vedkommende og stilsikker nutidsdigtning, som kan bruges