Det er unægtelig et dystert emne at tage op i en billedbog. Læseren kan ikke undgå at have ondt af Ulf i hans "sygdomsperiode", men stemningen bliver meget bedre, da Ulf får nogen at være sammen med og noget at gå op i (selvom det er at snedkerere sin egen kiste). Bogen er så grotesk, at man ikke kan undgå at grine trods emner som ensomhed og død. Farvevalget viser tydeligt stemningen i de forskellige situationer: brunt, når Ulf er ked af det, og masser af klare farver når humøret er højt. En dejlig billedbog, der vil fungere fint i samtaler om ensomhed