Jon Fosse vinder Nobelprisen i litteratur
Jon Fosse. Foto: Agnete Brun

Nobelprisen i litteratur går til norsk forfatter og dramatiker

05.10.23
Det er næsten 100 år siden sidst, en norsk forfatter har vundet Nobelprisen i litteratur.

I år går den eftertragtede Nobelpris i litteratur til den produktive, norske stjerneforfatter- og dramatiker Jon Fosse. 

Et helt særligt sprog fortjener en helt særlig pris

Jon Fosse har et særegent sprogbrug; han skriver lange, mundrette og rytmiske sætninger og gentager ord, fraser og tanker, så hans enkle prosatekster får et stærkt musikalsk præg. 

Det Svenske Akademi fortæller, at han modtager prisen ”for sine innovative teaterstykker og prosa, som giver stemme til det usigelige.”

Romaner om eksistentielle kriser og gud

Mange af Fosses romaner udspiller sig ved den norske vestkyst og fremstiller ofte det nære i karakterernes tilværelser; havet, bygden og familien.

Hans seneste roman ’Hvidhed’ handler om en unavngiven hovedperson, der kører fast i skoven en vinteraften. Hovedpersonen stiger ud af bilen, bevæger sig gennem skoven og møder et hvidt væsen. Herfra udspiller sig en eksistentiel fortælling om døden og gud.
Læseoplevelsen af romanen er, hvad en anmelder kalder: ”en fest og en feberdrøm.” 

Dramatikeren Jon Fosse

Som dramatiker beskæftiger Fosse sig med intime relationer og skriver oftest korte stykker for få skuespillere. 
Hans skuepil er kendt for deres minimalisme, og replikkerne er berygtede for deres genkomst og repition - hvilket giver mange skuespillerne en betragtelig udfordring.

Kilder: Forfatterweb.dkLitteratursiden.dk, Videnskab.dk og Det Svenske Akademi

Født: 29. september 1959 i Haugesund, Rogaland, Norge.

Uddannelse: Cand.philol. fra universitetet i Bergen med litteraturvidenskab som hovedfag.

Debut: Raudt, Svart. Samlaget, 1983.

Sprog: Nynorsk

Udgivelser: Op imod 50 bøger, romaner, digte og børnebøger samt ca. 40 teaterstykker

Materialer